Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ja, det er jeg vant til.«
»Aa, se lidt paa Lærredet her« — udbrød Birgit lidt efter
med livligere Stemme, idet hun rejste sig og gik hen til Staffeliet.
»Hvad skal jeg gøre med den Klat Sø, der? Jeg er ikke i Stand
til at faa den til.«
Gamborg var fulgt efter hende. Han betragtede det lille
bemalte Lærred, idet han kneb det ene Øje sammen.
»Jeg tror De har smurt formeget paa med sort.«
»Men Træerne her, de er bra?« spurgte Birgit, og traadte
et Skridt tilbage for bedre at kunne se.
»Ja, naar De faar lidt mere Luft ind imellem dem.«
»Ja, Luft ja; det er lettere sagt end gjort.« — Birgit vendte
og drejede Hodet til alle Sider, mens hun granskede Billedet.
»Noget stort Skidt« — brød hun pludselig ud, idet hun gik fra
det, og kastede sig i en Lænestol med Armene korslagt over
Brystet.
»Ja, det er det,« indrømmede Gamborg og lod sig glide
ned i den forrige Stilling.
»Aa ja, ja,« Klokken er vel mange den« — sa saa Birgit
med en lydelig Gispen.
Gamborg gav intet Svar. Bare sad og stirrede med Øjne,
der mindede om Fugle, som er fortryllet af Slanger.
»Hvad maler De paa nu om Dagene Gamborg?« spurgte
Birgit, og saa ud son» om Svaret ikke interesserte hende.
»Jeg maler ikke noget videre i denne Tid.« Der var ved
hvert Svar, han gav, en fortrædelig Klang i Stemmen, som om
hendes Spørgsmaal irriterte ham.
Nu gispede Birgit atter. »Nej hør, ved De hvad, jeg er
virkelig søvnig Gamborg,« og hun tørrede sine Øjne, der var
fugtige efter hendes Gaben.
»De vil ha mig paa Dør?« Der kom noget mørkt og
smerteligt i hans Blik.«
»Ja, oprigtig talt, Gamborg. — De er nu ogsaa saa kedelig«
— la hun til i en næsten skændende Tone.
Han rejste sig og traadte tæt hen til hende. »Skal dette
aldrig bli anderledes?« Han var bleg og Stemmen skælvede. »Vil
De holde paa saa med at pine mig, indtil — ja, hvad ved jeg.
Vil De aldrig synes, det er nok?«
»Vi har jo talt ud om den Ting en Gang for alle, Gamborg.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
