Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dansede han i Polkatakt gennem hele Rækken af Værelser, med
Tommelfingrene stukket ind i Vestens Ærmehuller og sang: »Saa
dejlig øde — bortrejst her ser ud. ... I Aften, — i Aften! Første
Gang — alene for mig selv — i min egen St-u-u-e. — Hurra
Gutter! Hurra Gut-ter.«
Margrethes Forældre og begge hendes ukonfirmerte Søstre
laa ved Modum. Brødrene var ude paa Fjældvandring, og hun
selv tilbragte Sommermaanederne hos den gamle Bedstemor, der
ejede et Sted paa Drammensvejen helt ude ved Frogner. Fra
Margrethe var Barn af, havde Bedstemoren været vant til at ha
hende meget om sig, især om Sommeren; da havde hun plejet at
bo hos hende hele Uger ad Gangen.
I Aar havde hun ladt Bedstemoren forstaa, at hun tusend
Gange heller vilde være hos hende end ta med til Modum, hvad
der havde været stærkt paa Tale, og saa var det gaaet let for den
gamle Dame, hvis Øjesten Margrethe var, at faa det ordnet
efter Ønske.
En fjorten Dags Tid efter at Birgit var tat ud til sin
Svigermor, var hun til et stort Aftenselskab hos nogle gamle
Venner af det Tandbergske Hus, som boede paa en Villa ude paa
Bygdø, ikke langt fra Fru Tandbergs Løkke. Knut var der ogsaa.
Hans Mor havde ment, at han skulde fulgt hjem med dem om
Aftenen og overnattet der, men det afslog han, og tog til Byen
paa en Ekstradampbaad, som nogle af Gæsterne havde lejet. Ogsaa
Margrethe Falsen havde været blandt de indbundne. Paa
Hjemvejen var Birgit usædvanlig tavs. Hun sad tilbagelænet i Vognens
ene Hjørne ved Siden af Fru Tandberg og ytrede ikke et Ord.
Da en af Svigerinderne tiltalte hende uden at faa Svar, udbrød
Fru Tandberg: »Birgit er min Sandten falden i Søvn.«
Men Birgit sov ikke. Hun sad blot med lukkede Øjne og
led under en Følelse af Uro og Nedstemthed, der pirkede ved
hendes Indre og tyngede som et gammelt Samvittighedsnag.
Da de standsede udenfor Løkken, lod Birgit som hun pludselig
vaagnede, sa hurtig Godnat, hoppede ud og sprang ovenpaa, hvor
hun havde sit Soveværelse i Husets ene Gavl.
Tilskueren. 1886. ()1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
