Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed havde jo været død, og hun havde slæbt Liget af den om
med sig i alle disse Aar, liksom Ferdinand den Katolskes Datter,
der ikke vilde la sin Husbonds afsjælede Legeme jorde.
Ved en Begravelse flød der jo altid "Taarer; hun behøvede
ikke at skamme sig over sin Smerte. Men det stak hende i
Hjærtet, at hun var ene om Sorgen. Knut havde reddet sig bort
fra den og stod nu sejersglad med en nyfødt Kærlighed i sit
Hjærte. Han var den dygtigste af de to.
Ak, hvorfor kunde hun ikke sige sig dette uden at vaande
sig indvendig. Hvis hun nu virkelig var den Birgit, hun vilde
være, saaledes at hun indfriede det Løfte, der laa i de store
Tanker, hun havde om sig selv paa dette Omraade, saa skulde
hun jo bare glæde sig, glæde sig rent medmenneskeligt over, at
Knut stod der saa frisk og hel med Ævne til at begynde Livet
paa nyt. Ja, men det vilde hun ogsaa, naar hun bare fik Tid
til at sumle sig. Hvis han blot ikke havde bedraget hende, saa
skulle der ikke kommet en Bebrejdelse over hendes Læber, bare
Tak for al den Glæde, deres fælles Kærlighed havde fyldt nogle
Aar af hendes Liv med.
Under disse Betragtninger var hun atter kommen ud til
Løkken. Hun kunde ikke fatte, hvordan det var gaat til, men
hun maatte jo ha løst Billet og være tat med Jærnbanen, for der,
lige foran hende, laa jo Huset. Hun steg op de fire Trappetrin,
der førte til Verandaen med den blaastribede Markise, og der,
borte paa Bænken, saa hun Gamborg sidde ganske alene med en
Cigar i Munden og seende ud paa Fjorden foran sig.
Han rejste sig, da han fik Øje paa hende og hilste.
»Jeg har tilladt mig at besøge Familjen« — sa han, »men
hidtil har jeg ikke set et eneste levende Væsen undtagen en
Stuepige, som fortalte, at de var ude paa Køretur.«
Hun saa paa ham uden at besvare hans Hilsen.
»Er de syg Frue?« spurgte han saa og betragtede hende
nøjere.
Hun gik lige hen imod ham, og inden han vidste Ord af
det, havde hun slaat begge Armene om hans Hals og lagt sit
Hode paa hans Skulder. En voldsom Graad rystede hendes
Legeme.
Han stod som lynslagen med Cigaren i Haanden og vovade
ikke at røre et Lem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
