Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn C. Th. Sørensen: København som aaben By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde det derfor maaske endog have været helt overflødigt at
besvare Oberstlieutenantens Angreb. Men det er jo Dagbladsartiklers
sædvanlige Lod at gaa ud af Verden Dagen efter, at de ere
læste, og naar det usædvanlige Tilfælde indtræder, at saadanne
Artikler flere Maaneder efter kritiseres i et Tidsskrift, uden at de
samtidig ere optrykte eller refererede i Udtog, kan det være
hensigtsmæssigt at ledsage Kritiken med et Par Modbemærkninger.
At Oberstlieutenanten ikke finder den i Artiklerne
fremstillede Forsvarsplan klar, og at han overhovedet anser det for
vanskeligt at komme paa det rene med, hvad Forfatteren egentlig
vil, skulde jeg ikke opholde mig ved, dersom ikke
Oberstlieutenantens nedsættende Dom gik saa vidt, at han lige ud beskylder
Forfatteren for at glemme i den ene Artikel, hvad han har sagt
i den foregaaende. Dennj Beskyldning er uretfærdig; Artiklerne
ere saa vel overvejede, gennemtænkte og sammenhængende i alle
Enkeltheder, at en saadan Anke er ubeføjet. Derimod hviler
Oberstlieutenantens Dom paa en Mangel paa Forstaaelse, som er
let paaviselig.
Det, som Artiklernes Forfatter har gjort, er det samme, som
enhver, der vil betragte vort Landforsvar, maa gøre, nemlig
først at overveje, hvorledes Stillingen vil blive, naar der sker et
Angreb ind over Landgrænsen ved Slesvig, dernæst, hvorledes
Forholdene ville stille sig, naar Angrebet kommer fra en anden
Kant og rettes mod Sjælland. Saaledes maa man altid bære sig
ad, naar man vil betragte et hvilket som helst Lands
Forsvars-vilkaar; ti det kan altid angribes fra forskellige Sider, og
Dispositionerne, som træffes, blive forskellige i det ene eller det andet
Tilfælde. Naar man f. Eks. vil forklare Preussens
Forsvarsordning, maa man først vise, hvorledes det i Tilfælde af et Angreb
fra Frankrig koncentrerer mod Vest, og dernæst, hvorledes det
bærer sig modsat ad, naar det angribes af Rusland. Naar man
i det Øjeblik, man skulde til at forklare det sidste Tilfælde,
afbrødes af det Tilraab: »Nu glemmer De, at De i Forvejen har
koncentreret mod Vest,« saa var der intet andet at svare, end at
Spørgeren ikke var med, ikke forstod, at en Forsvarsordning maa
være i Stand til at kunne gøre Fyldest i forskellige hinanden
modsatte Tilfælde.
Ethvert Land kan angribes fra forskellige Sider, derfor maa
det have Forsvar til alle Sider. Men i Almindelighed angribes
det kun fra en enkelt, og Forsvarets Hovedkraft kastes saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>