Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn C. Th. Sørensen: København som aaben By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vendte har været Tilfældet, naar Sjælland truedes, f. Eks.
1808—12.
Dette er det nødvendige Grundlag for vor Forsvarsordning.
Det er givet ved vort Lands naturlige Beskaffenhed, ved vor
almindelige Værnepligt og ved vor Historie. Det har ogsaa altid
tidligere været bestemmende for alle vore krigerske
Foranstaltninger, saaledes sidst for Hærloven af 1867. Men efter at
Projektet om Københavns Befæstning er fremkommet, er man i Færd
med at forrykke vort traditionelle og ene naturlige Grundlag.
Københavns Fæstning vilde være for stor til at kunne passes ind
som Led i et Forsvar, der omfattede hele vort Landomraade.
Derfor er man kommen til noget, som efter min Opfattelse ikke
kan betegnes som andet end som Opgivelse af vort Landforsvar.
Dette Standpunkt indtager Oberstlieutenant Tuxen. Han vil have
den vestlige Krigsskueplads opgiven, hvorved maa förstaas, at
Jyderne og Fynboerne nok i Fremtiden ligesom nu skulle udskrives
til Soldater, og at der ogsaa i Fredstid kan lægges Afdelinger i
Garnison nrellem dem, men at disse og hine skulle høre tit den
sjællandske Krigsskueplads og i Krigstid, hvad enten Fjenden
angriber Jylland eller en anden Landsdel, i det mindste naar vi
ikke ere i Forbund, samles paa Sjælland.
Oberstlieutenanten siger om Artiklerne i Morgenbladet:
Ulykken hos Forfatteren er, at medens han ikke tør lade Sjælland
ligge og, følgende sin Yndlingstanke, endog vil have et alvorligt
Forsvar af det nordsjællandske Terrænafsnit, og medens han,
som det følgende skal vise, fordrer omfattende og kostbare
Forsvarsforanstaltninger udførte paa denne 0, fører hans Sympati ham til
et Forsvar af Jylland og til en Kamp paa de slesvigske Valpladse.
Til visse have vi alle, Oberstlieutenant Tuxen med, Sympati for
en Kamp paa vore gamle Valpladse, at sige, naar den blev
lykkeligere end den sidste. Men jeg maa dog hævde, at der i
Artiklerne, saa vidt jeg erindrer, ikke er kommen nogen Sympati
til Orde. Det er snarere skildret som en national Pligt ikke at
opgive Tanken om at kunne komme til at fornye Kampen paa
de gamle Valpladse. Artiklernes Forfatter har ved rene
Fornuftslutninger paavist, at vor Forsvarsordning maa bet inges af Landets
Natur, at en Tvedeling er nødvendig og med den tillige de
Foranstaltninger, som ere nødvendige, for at hver af Delene kan kæmpe.
Naar derfor Oberstlieutenanten spørger: Skulle vi nu begynde at
tale om to Centra og filosofere om Kamp baade i det nordsjæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
