Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hidrører fra Tiden, før han blev den færdige Kunstner; men ogsaa
overfor de senest skrevne kan man gribe sig i at-standse med
en egen usikker Forundring: det er jo ikke nødvendigt at det
netop er Jacobsen, der har skrevet dette.
Har Dagen sanket al sin Sorg
Og grædt den ud i Dug,
Saa aabner Natten Himlens Borg
Med evigt Tungsinds tavse Sorg
Og en for en
Og to og to
Gaa fjæme Verd’ners Genier frem
Af Himmeldybets dunkle Gem.
0. s. v.
Jeg er ikke overmaade dristig, hvor det gælder »Poesi«,
men det forekommer mig, at vidste man ikke Besked, kunde man
gætte paa adskillige, naar Forfatteren til dette Digt og andre skulde
bestemmes. Men med hvor mange Prosalinjer af Jacobsen tror
man, at man vilde være i Usikkerhed? Jacobsen gav sig
Stemninger i Vold, som han ikke kunde udtrykke paa sin almindelige
Vis; det har man først nu faaet nøjagtig at vide. Man havde vel
været tilbøjelig til at tro, at med saadan en Prosa magtede han
alt. Og vi har faaet store Skønheder at se, Ting, der synges,
inden de er sat i Musik: »Det er Stævnemødets Time!« »Pagen
højt paa Taarnet sad« o. s. v., og Ting, fulde af grandiose Syner
og Vemod. Et enkelt af de senere Digte svøber endog endnu
ligesom i Afskedens Ømhed sin brede Flig om gamle romantiske
Forestillinger: »Hvor den flade Mark løfter sig tungt«, og
følelsesfuld Alvor hviler der over alle de lødige Ord og stærke Farver.
Naar Samlingen dog som Helhed virker under Forventning,
har det sikkert sin Grund i, at der er taget for meget med.
Udgiverne synes at have opfattet deres Opgave mere som Samlernes
end som de æstetiske Maaleres og Vrageres, eller i alt Fald at
have blandet disse Opgaver paa en lidt uheldig Maade. Havde vi
faaet en lille Digtsamling, var den afdøde Digters Forhold til sit
Publikum ikke blevet forrykket; nu har Halvdelen af Bogen
væsenlig kun Betydning for Literærhistorikeren. Men den ender med
Digtet fra 1884, som Jacobsen skrev, da han følte, at Døden var nær:
Saa standsed og dér den Blodets Strøm,
Som før var vant at rinde.
Saa dirred ogsaa de Nerver til Ro,
Og Sanserne alle blev blinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
