Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Læge Axel Ulrik: Københavnske Byggeforhold og Byggelove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
digelse til at afgøre, om en Bolig maa anses for overbefolket og
i saa Fald til at fastsætte, hvor mange Beboere Lejligheden maa
indeholde.
Af endnu mere vidtrækkende Betydning for Byens Udvikling
vilde det være, om der paa de Arealer, som i den nyere Tid ere
indtagne til Bebyggelse, rejste sig en Mønsterby, om hvilken man
kunde sige, at den i fuldt Maal svarer til Tidens Fordringer.
Hvad det fra Sundhedsplejens Synspunkt kommer an paa, er i
Henseende til de nye Kvarterers ydre Fremtræden, følgende
Hovedpunkter: at Forholdet mellem Størrelsen af det bebyggede og det
ubebyggede Areal — med andre Ord: mellem Husenes
Grundflader og Gaardspladsene — er tilfredsstillende, at Gadernes Brede
og den fastsatte Grænse for Husenes Højde er tidssvarende og at
saadanne hygiejniske — eller rettere uhygiejniske — Abnormiteter
som Kælderboliger ere udelukkede. Det er med Hensyn til disse
Punkter af største Betydning for Byens Fremtid og for Bysbørnenes
Tankegang, som præges af de Forhold, de daglig have for Øje, at
der hviler en i Virkeligheden liberal Aand over de Bestemmelser,
som ere gældende ved Fremvæksten af nye Bydele.
De Byggelove, som have været bestemmende for
Københavns Udvikling i Nutiden, ere følgende: Bygningsloven for Staden
København og dens Forstæder af 17de Marts 1856 og den nu
gældende Bygningslov for Staden København af 21de November
1871 med en mindre væsentlig Ændring ved Lov af 15de Maj
1875. Som bekendt har Regeringen nu atter forelagt Rigsdagen
et Byggelovsforslag, som første Gang fremsattes i Rigsdagssamlingen
1880—81, hvor det, efter at være behandlet af Landstinget, gik
over i Folketinget, som nedsatte et Udvalg, der dog ikke naaede
til at afgive Betænkning.
Naar man læser de Bemærkninger, hvormed Motiverne til
dette Lovforslag oprindelig indlededes, skulde man tro, at man
stod overfor et epokegørende Skridt i den danske Lovgivning, som
kun den sorteste Utaknemmelighed kan vise sig kølig overfor.
Lovforslaget erklæres for >fremgaaet af saa omfattende Overvejelser
og under Medvirkning af en saa alsidig Sagkundskab«, at
Lovgivningsvirksomheden paa dette Punkt tør forudsættes at være
afsluttet for et længere Tidsrum ved dets Vedtagelse. Da det er
saa fortrinligt, er det let at forslaa, at Ministeriet ikke har fundet
det mindste værd at tilføje eller forandre i Forslaget, siden det
l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
