- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
8

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Læge Axel Ulrik: Københavnske Byggeforhold og Byggelove

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Kælderboliger) forbudte, og disse Rum maa ikke benyttes til
Sovesteder. Undtagelser kunne ved tilstrækkelig Isolering kun i
særegne Tilfælde tilstedes af Politiet, og selv da kun for saadanne
Rums Vedkommende, som ere tilstrækkelig tilgængelige for
Sollyset. Under alle Beboelsesrum skal der findes Kælder.«
Tilladeligheden begrænses her ved den angivne Indskrænkning og ved den
sidste Tilføjelse, at der under en Kælderbolig atter skal findes en
Kælder, til den mindst mulige.

Paa Grund af Københavns lave Beliggenhed og Grundens
daarlige Beskaffenhed ere Kælderboliger ingensteds mere forkastelige
end her. Det vilde være en Plet paa en Byggelov fra vor Tid,
om den fremdeles, som det i Rigsdagen forelagte Forslag, tillod
Indretning af nye Kælderboliger, saa meget mere som det for en
kort Aarrække siden har været forbudt.

Medens det saaledes, hvad Hovedpunkterne angaar, er
vanskeligt at faa Øje paa de sanitære Fortrin ved det forelagte
Byggelovsforslag, gælder det samme ogsaa mere underordnede
Spørgs-maal. Der kunde nævnes flere Punkter, som ikke berøres i
Forslaget, saaledes Spørgsmaalet om Vindusfladens Forhold til Størrelsen
af beboede Rum; i den ovennævnte Kölnske Byggeordning
fastsættes, at der skal være mindst en Kvadratmeter Vindu for hver
45 Kubikmeter Rum. Bestemmelserne om Kloakafløbene kunde
være fuldstændigere. Paalæget, at alle Køkkenvaske skulle have
Vandlaase, er en Gentagelse fra Byggeloven af 1871, men der er
ikke givet denne Bestemmelse tilbagevirkende Kraft, i alt Fald er
det ingensteds udtalt. Og just i denne Henseende kunne
Københavnerne trænge til en lille Paamindelse. Rundt omkring i Byen
findes nemlig en Mængde Køkkenvaske, som ikke ere forsynede
med noget som helst Lukke for Kloakluftens Adgang til Køkkenet.
Først naar der en Gang bliver indført Vandklosetter i København,
vil man faa Respekt for Kloakuddunstningerne, endskøndt de
rimeligvis allerede nu ere lige saa skadelige for Sundheden, som de da
ville blive. I England og Nordamerika lægges der en overordentlig
Vægt paa denne Sag. Ved forefaldende epidemiske Sygdomstilfælde
i et engelsk Hus er det jo gærne det første Udraab: »Look to the
drains!« ; det vil sige omtrent saa meget som: Se til Afløbene til
Kloaken, om Rørene ere tætte og Vandlaasene i Orden!

Det er saaledes ikke nogen Overdrivelse at sige, at det
foreliggende Byggelovsforslag ikke i nogen høj Grad er præget af
Sans for vor Bys sanitære Mangler og for vor Tids hygiejniske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free