- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
47

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. phil. V. Pingel: Tre Bidrag til Danmarks Geologi og Geografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90 og 100 nye Arter er ved denne Lejlighed indførte i
Videnskaben; dog maa bemærkes, at ikke faa af dem nærmer sig
overordentlig til allerede kendte Former. Andre har ikke kunnet
bestemmes paa Grund af de fundne Eksemplarers Ufuldstændighed,
saaledes en Nautilus, der vilde have stor Interesse. Men det er
at vente, at dybere Gravninger i og om København ville
fuldstændiggøre de allerede vundne Resultater.

2. Japetus Steenstrup: Kökkenmöddinger. Eine
ge-drängte Darstellung dieser Monumente sehr alter Kulturstadien.
Kopenhagen 1886.

I det endnu ufuldendte Kæmpeværk Ersch og Grubers
Allgemeine Encyclopädie der Wissenschaften und Kunste, i anden
Rækkes 36te Del, har en af vore navnkundigste Videnskabsmænd
nedlagt Summen af sine næsten 40aarige Iagttagelser over en
Gruppe danske Oldtidslevninger, som har kastet et mærkværdigt
Lys over Natur- og Kulturforholdene i vort Land i den fjærne
Fortid, da det beboedes af Mennesker, som endnu ikke kendte
Jæmets Brug. Denne paa tysk forfattede Afhandling er i Aar
udkommen som en selvstændig lille Bog paa H. Hagerups Forlag
og er derved bleven lettere tilgængelig for det videnskabelige
Publikum hjemme og ude. Men det er i høj Grad ønskeligt, at
den ogsaa maa komme til at foreligge i dansk Oversættelse. Ti
paa Grund af sit almen-interessante Indhold vedkommer den
enhver, som har Sans for vor ældste Historie, og ved sin klare og
sikre Fremstilling af de foreliggende Kendsgerninger og de
Slutninger, som disse giver Anledning til, er dette lille Skrift uden
særlig at lægge an derpaa en populær-videnskabelig Afhandling
af høj Rang og egner sig fortrinlig til at læses af videbegærlige
Bønder, Skolelærere og Højskoleelever, som netop igennem
saa-danne Skrifter ville faa en Forestilling om, hvad grundig og
skarpsindig videnskabelig Forskning vil sige. Jeg skal i Korthed
gengive Skriftets Hovedindhold.

Hist og her ved vore Kyster eller ved Randen af nu
udtørrede Bugter og Fjorde, men altid op mod Skraaningen af en
eller anden Højde og i Nærheden af en Bæk eller Kilde findes
der indtil 10 Fod mægtige og indtil 340 Fod lange Aflejringer
af Skaller af Muslinger og Snegle fra Havet. Oprindelig antog
man disse Dynger for at være Vidnesbyrd om en højere
Vandstand i Havet; men da Forchhammer, Steenstrup og Worsaae for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free