Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medfølende tillige. Han havde den unge Skoles Ævne til at tale
glat og stærkt om de fleste af de Ting, der for Tiden rører
Menneskenes Hjærter, og de unges Vilje til ikke at bruge andet i sin
Kunst end det virkelig sete og følte. Og han havde sine egne
Ord. Der stod en Em om hans Bøger fra Engen og fra Byen,
som ingen kunde tage fejl af: ham var det, som skulde blive
saa god for Danmark, som Kielland havde været det for Norge.
Saa skrev han »Ung Elskov«. Man traf paa duftrige Ord.
Den store Skovsø og den hensmuldrende Kro laa i vore Drømmes
Land, — hvor var dette ikke smukt! — Men var det virkeligt?
De fleste lod det blive ved Spørgsmaalet. Det var ikke paa sin
Plads at mistænke Pontoppidan for Digt i den banale Betydning
af Ordet.
Men saa er »Mimoser« kommen. Hvor i Verden hører
den hjemme? Vi læser om to unge Piger, hvoraf den ene hedder
Kamma, den anden Betty; de opholder sig med deres Fader, en
forhenværende Apoteker, paa et ensomt Sted i Nærheden af Skove
og det blaa Hav. Ved Havet ligger skjult i en skyggefuld Lund
Herresædet Gudersløvholm med fladt Tag og Stenvaser, »men
navnlig med en meget stor og pragtfuldt anlagt Park, som Ejeren
liberalt lod staa aaben for Publikum.« Og i et dybt, dystert
Indhug i Skovhegnet hinsides Mose- og Hedestrækninger findes
en stor rød, halv forvitret Borg med tunge Taarne over sivfyldte
Grave som et forglemt Stykke Middelalder; den kaldes i
Folkemunde »Klosteret«. De respektive Ejere af disse Herresæder
benævnes Drehling og »Klosterbaronen«, og om Drehling siges der
straks som foreløbigt Kendingstegn, at »han var en smuk, brunet
Mand mellem tredive og fyrre, med et noget formelt, men venligt
og vindende Væsen«. »Han sad rank som en Grenader paa sin
høje, gule, engelske Hoppe«. Kloslerbaronen er en ivrig
Jægers-mand til Fods og skildres som en »stolt, heltemæssig Skikkelse med
stort, lyst Skæg ned over Brystet, Ørnenæse og store, lyseblaa,
sværmeriske Øjne«. Begge Damerne falder hurtig og uden Besvær
for Forfatteren i Armene paa hver sin af disse to Herrer, som
hidtil har foretrukket den ugifte Stand, og »det traf sig nu ret
passende, at det netop blev Kamma, den ældste, der kom til
Klosteret. Der var nemlig noget over hele hendes høje, ranke,
mørklokkede Skikkelse, der ligesom paa Forhaand bestemte
hende for en Borgfrues Værdighed. Dette skønne, fuldt modne
Legeme var som skabt til at bære Silke og Brokade over bonede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>