- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
76

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bertel Elmgaard: Dagbogsbilleder fra Jylland. Hemmelige Møder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

retle Kreds. Det var et Møde midt i Byen, som Byen ikke havde
Anelse om.

Det holdtes i en stor, rummelig, lidt dunkel Sal. Ved
den ene Sidevæg var anbragt en Talerstol, og i halv Rundkreds
der omkring Stole og Bænke. Bønderne kom enkeltvis eller vel
mest to og to, sagte samtalende, med samme Ro og Besindighed,
som gik de ind i en Butik for at købslaa om en Høle eller desl.
Efterhaanden samlede de sig i Smaagrupper, de fleste var
øjensynlig Gaardmænd. Skønt fra meget forskellige Egne, trods
Afvigelser i Dragter og Sædvaner, sluttede de sig dog hurtig
sammen. . . . Lad os se din Haand, lad os høre dig tale, lad
os se hinanden under Øjne — godt, jeg kender dig, dit Ord og
dit Øje røber dig, bliv hos os .. Eller: jeg kender dig ikke, dit
Ord og dit Øje røber dig ogsaa. Ingen har haft Bud efter dig.

Forsamlingen voksede langsomt. Hver Gang Døren gik op,
saa alle derhen, og et ganske kort Øjeblik blev der tyst i Salen.
Den eller de indtrædende saa sig sindig om efter Plads, ingen
højrøstet Hilsen modtog dem, men fra Venner og Bekendte fik
de Velkomstnik, der vare talende nok i al deres Tavshed.
Fremfor alt var denne Forsamling præget af Ro, jeg kunde
fristes til at sige en alt for tung Ro, der ingen Steds lod en
sydende, blinkende Understrøm fornemmes. Mødet angik en

demokratisk Bygning, hvor Bønderne vilde indrette Brugsforening,
Kørestald og Forsamlingssal, kort sagt, de Bestræbelser, der
sædvanlig betegnes som >økonomisk Krig«. Disse Mennesker

vare altsaa komne sammen for at drøfte politiske og økonomiske
Spørgsmaal, de repræsenterede et Stykke af vor Tidsalder, de var
lige saa vel som de stoie Byers Befolkning Børn af Politikens,
Jæmbanernes, Maskinernes og Nervøsitetens Aarhundrede. Man
kunde glemme det her. Denne gammeldags rolige, stilfærdige
Overflade syntes ogsaa at maatte skjule gammeldags Tænkemaade
og Følelsesliv. Der førtes lavmælte Samtaler, næsten Hvisken,
uden Iver eller Gestikulation. Var der Glød eller tændbart Stof
under Skorpen? Hvor mange af disse Mennesker bar vel paa en
Tanke, som skulde kastes ud, eller ejede en Sag, for hvilken han
vilde agitere? Og man saa hen over de mange Ansigter,
solbrændte, furede, arbejdshærdede, tavst dvælende Ansigter under
kraftige, buskede Haarlag uden at være ganske sikker paa at faa
sit Spørgsmaal besvaret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free