Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bertel Elmgaard: Dagbogsbilleder fra Jylland. Hemmelige Møder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eme blev nøjere udviklede, Summer, Bygninger og Byggejord blev
betegnede, alt med en vis Besindighedens Styrke. Under et Par
Timers Forhandling vel var Udfaldet tvivlsomt. Var der hos
enkelte, Ordførerne, en sympathetisk, stille tindrende Bevægelse,
saa var der ogsaa hos adskillige i Forsamlingen en ildestemmende
Sløvhed. Folk rejste sig, trak bort fra Talerstolen og snakkede
om andre Ting eller sad tunge i Hovedet af Sommervarmen og
døsede over en kold Pibe.
Forestillingen om et frit Samfundsliv, om Krav og Ansvar
i de offentlige eller fælles Anliggender førte kun en flakkende
Tilværelse her. Forsamlingen forekom mig at falde fra hinanden,
i spredte Dele; der maatte noget som et heftigt Vindstød til for at
bringe dem sammen og stille sig i sluttet Skare.
Ingen nævnte fremdeles det ringeste om Politik.
Derimod kom der en Mand og rettede under den blideste
og venligste Form et i alt Fald for den Dag væsentlig afgørende
Stød mod Foretagendet. At det var en Mand af Vægt og Anseelse,
fremgik tydeligt af den Stilhed, der blev i Salen, saa snart
Ordstyreren nævnte hans Navn. Hidtil havde han siddet tavs og
tilsyneladende ubemærket. Det var en halvgammel, førladen
Bonde med et smukt, glatraget Ansigt og et sjelden fint,
roligkløgtigt Blik. Skønt indadvendt, rugende, saa han alt, og
hvad mere var, opfattede og værdsatte det sete ud fra en
Personligheds Magt.
Han talte i en blid, sagte Tone. Han vilde ikke være med
til et Foretagende af den omhandlede Art, ikke fordi han havde
noget at fremføre mod Sagen i og for sig, tvært imod, han vilde
følge den med Interesse. Men han vilde give et Raad. Sagen var
og kunde blive af stor Betydning for Egnens Bondestand, den
kunde bringe Held, men ogsaa paa mer end én Maade blive
skæbnesvanger. Vi stod overfor en Krise i Landboforholdene,
enhver maatte se sig vel for, og selv om vi i Dag stod med
en Klat Skillinger i Lommen, som til Nød kunde undværes i
Øjeblikket, skulde vi betænke os paa at anbringe dem i uproduktive
Foretagender. Man skulde ogsaa vogte sig for at handle i Overilelse
eiler med et Sindelag, hvori der var ond Vilje. Han vidste af
Erfaring, hvor let sligt bragte Skuffelse. Kunde alle holde ud? Vilde
ikke baade den ene og den anden knibe ud, naar et Træk gik
ham imod, eller naar det truede paa andre Kanter?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
