- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
85

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bertel Elmgaard: Dagbogsbilleder fra Jylland. Hemmelige Møder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

danne en Riffelforening. Lederne studsede og prøvede gennem
lange Omsvøb og Argumenter at standse Strømmen, men deres
Tale havde ingen rigtig Vægt. Formodentlig var det deres egen
Agitation paa Møder og i Aviser, der havde givet Strømmen Fart
og Retning. Der var kommen en særegen, jeg fristes til at sige
højtidelig Uro over Forsamlingen: Man havde hørt om,
hvorledes Folket andensteds i Landet rustede sig for at værne deres
Ret, og om Faren, de udsatte sig for. Kunde man her holde sig
tilbage? Kaldte det ikke alle Vegne fra? Fortiden rykkede
nærmere. Minder, Tilskyndelser, Krav, der bevidst eller ubevidst
spirer frem af gammel Nød og Uret, Haardhjærtethed og krænket
menneskelig Adel, drog stødvis over disse grovtklædte, barkede
Skikkelser.

Det stillede Forslag blev saa taget tilbage, og alle, der
ikke vilde indtræde i Foreningen, fjærnede sig, men hvorledes gik
de, med Respekt eller Frygt for den Folkemening, der læmpelig
havde sat dem til Side?

Og drog de andre hjem og holdt sig rede paa deres Vagt?
Her-paa tør jeg ikke svare. Men jeg havde set en Magt, der havde
ligget tilsyneladende overgroet i Folkesindet, rejse sig i stærk
Enfold og bryde sin egen Vej, uafhængig af politisk Førerskab. Dette
var fortrøstningsfuldt, for saa vidt man ogsaa tør vente, at denne
Magt er stærk nok, hvis der kommer en snu, hensynsløs Æventyrer,
som vil føre den i Ledebaand.

— — Vi har her kun haft Lejlighed til at se Folk paa
den ene Side af Skellet, og vi har set, at der er en Uenighed
indbyrdes, der kan brede sig til Strid, hvis den ene ikke forsigtig
gaar af Vejen for den anden. Overfor Partiet paa den anden
Side af Skellet viser man tæt Sluttethed og forraader ingen.

(Sluttes.)

Bertel Elmgaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free