Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kasino var det. Teater, Operetten lykkedes bedst for; Prinsessen af
Trapezunt trak Hus, Spillet var ogsaa adskillige Streger bedre end Folketeatrets i Orfeus,
alene en saa djærvt anlagt og fast gennemført Figur som Hr. Pi os Gøgler ser man
ikke hver Dag. Blandt delte Teaters Personale gør Hr. Albert Helsengreen sig
Gang efter Gang bemærket ved sine karakter-forskellige Masker, dem han ødsler paa
indholdstomme Figurer. Se f. Eks. paa hans Fuldmægtig i Æventyr paa Amager,
hvor tydeligt læste man ikke paa dette Ansigt Jensens begærlige Lystenhed,
der atter og atter har faaet som en Spand koldt Vand over sig, og nu er
afstumpet i arrig Misundelse over mere lykkelige og i skadefro Glæde over
Lidelsesfæller; eller se paa hans Hovmester i Prinsessen af Trapezunt, Næsen
snuser, og de smaa Griseøjne lurer, evig og altid paa Post, som han er mod
Prinsens Kærlighedstrang. Dog disse Masker mister, eftersom Stykket skrider
frem, en god Del af deres Ejendommelighed, og Figuren gaar nemt ind i en
drævende og vrøvlende Almindelighed, hvortil ogsaa Skuespillerens tørre
Stemme med dens stærke Nasallyd bidrager sit. Det gælder for denne
Skuespiller om, ikke at stole udelukkende paa sit Viskelædersansigts Magt, men at
arbejde alvorligt med sin Stemme, den han kun i ringe Grad har i sin Magt.
Dette mærkedes saare tydeligt i Er der nogen?, her glippede ikke sjældent selv
Ordenes Mening for ham, maaske fordi han sikkert ikke følte sig hjemme i det
moderne Kostyme. Af Teatrets Damer mærkes Frk. Louise Brock, hun
virker især ved en sikker Bo og en lidt fejende Anstand; Teatrets Repertoire
har hidtil holdt hendes mulige Talent bundet i Operettens og Feeriets Ørkener.
I Stemmen kan der komme Toner og Overgange, der synes at love godt, men
hun har den kun daarligt til Raade, i det mindste kommer der hyppigt tillige
nogle opskrigende Halstoner med en uskøn, hæs Efterlyd frem. En anden
ung Dame Frk. Olga Meyer er sikkert den, der paa Kasino øver størst
kunstnerisk Flid, men hendes Arbejde er vistnok for spredt, derfor har
det ikke ret Klem. Hun burde, maaske med Forsømmelse af alt andet, kaste
sig helt over en enkelt Gren af Kunsten som nu f. Eks. Replikbehandlingen,
hellere end at pille lidt ved alt. Ordene bliver i hendes Mund let spidse og
kantede, stive og tynde, de mangler malende Fylde og talende Rundhed, og
saa har hun den fæle Vane at jage Ordene af Sted med hæsblæsende Hast. Og
det er ganske det samme, enten man hører hende som den unge Pige i En
»ng Piges Dagbog eller som den nygifte Kone i Naar Saltkarret vælter-, en Del
bedre lød hendes Stemmeføring i Prinsessen af Trapezunt, her passede nemlig
hendes raske Tungefærdighed godt til Gøglerbarnets Ligegladhed.
Medens Operetten saaledes noget nær led Skibbrud paa alle
Privatteatrene, sidder dens ældre Søster eller maaske snarere dens Tante, Operaen,
til Højbords i del kgl. Teater. Jubelfesten for Weber har lagt Beslag ej alene
paa Operapersonalet, men ogsaa paa Skuespil- og Balletpersonalet, ja man
engagerede i denne Anledning endog en tidligere forsmaaet Sanger. Denne
Fest var et Bevis mere — nm sligt behøves — paa Operaens altopslugende
Magt paa vor første Talescene.
Efterskrift. Anden Juledag bragte Københavnerne et helt nyt Teater i
Julegave: Nørrebros Teater. Aabningsforestillingen skal vist ikke betragtes
w et Program, snarere som en Presentation af Personalet. Her møder man
først Direktøren Hr. Ferdinand Schmidts velbekendte Ansigt med de
livlige Øjne og det pudsige Underparti, et bredt vindende Smil sidder ham let til
Raade, og hans kraftige godmodige Lune er lige langt fra anstrængt Støjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
