Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilstede ved hans Fester, følge ham i hans Optog, smykke hans Bord og
hans Person. Der var i denne meget af en Parvenu, og det var jo
i Virkeligheden ogsaa Tilfældigheder, der havde bragt ham paa
Tronen. Han ejede Parvenuens hensynsløse Selvvælde, hans halve,
overfladiske Dannelse, hans selvforherligende Interesser, hans Hang
til Luksus og Trang til Oplevelser. Hele sit Liv igennem spillede
han en Konges Rolle. Den polske Trone erhvervede han med
udelukkende Blik for Kongenavnet og ødslede paa Hævdelsen deraf
ca. 80 Millioner Thaler, 40,000 Mand og 800 Kanoner. HansRingeagt
for Folk og Rige viste sig overalt: han solgte og pantsatte Land
for at kunne fortsætte sin afsindige Ødselhed, indførte
Tvangs-rekrutering og etablerede i Sachsen en saadan Jagt paa unge
Mennesker (navnlig under Tyrkekrigen 1696), at disse ikke vovede
at vise sig paa offentlig Gade. Sin Nabo, Frederik Wilhelm af
Preussen, tillod han at søge de berømte >lange Karle* i Sachsen,
og hans Umenneskelighed gik saa vidt, at han en Gang tilkøbte
sig af Preussen 48 blaa og hvide uhyre Porcellænsvaser for hele
to Dragon regimenter. Han var en eksempelløs frivol Karakter,
der ingen anden Lov kendte, end sin egen Vilje. Kun mod sine
Favoriter var han mild og naadig, mod andre stolt og forfængelig.
Ligesom Ludvig XIV, holdt han af at sammenlignes med Alexander,
og ved enkelte Festoptog figurerede han med sin sædvanlige
Allonge som den störe Macedoner. Endogsaa med Herkules følte
han sig beslægtet gennem sin virkelig umaadelige Styrke, som han
maaske ingensteds har dokumenteret bedre end ved sin utrolige
Udholdenhed i Udsvævelser. Hans Hof betegner Kulminationen
af Tidens Demoralisation. Den var udgaaet fra Italien, hvor
Pave Innocenz X aabenlyst holdt den berygtede Donna Olympia
Maldachini som sin Mætresse. Den havde derfra gennem de
moderne Kavalérrejser forplantet sig til Tyskland, hvor Smitten
fra Frankrig alt var tilført. De fleste tyske Fyrster — med
Undtagelse af Frederik Wilhelm af Preussen — gav ikke August
af Sachsen synderligt efter. Det var god Skik, at hver Fyrste
havde én Gemalinde og mange Mætresser. Der er nok af Eksempler:
Kurfyrst Max Emanuel af Bayems Udsvævelser i Bryssel, Hertug
Eberhard Ludwig af Wurtembergs Forhold til Grevinde Gråwenitz,
Markgrev Wilhelm af Baden-Durlachs Debaucher med de 160 Piger
i Karlsruhe; — den flegmatiske Carl VI, Kejser Joseph I’s Broder,
havde sin muntre Spanierinde, Althann—Pignatelli, ja endogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
