Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Zwinger« den betydeligste Plads og var for Kongen selv hans
kæreste Projekt. Som en rød Traad drager »Zwinger«s
Bygningshistorie sig gennem 25 Aar af August’s Regering, og vidste man
intet andet om denne, kunde man af de endnu tilstedeværende
Kilder til »Zwingercs Historie slutte sig til. en Del af August’s.
Har Kongen Held med sig i sine politiske Intriger, saa sættes
der Kraft paa det store Byggeforetagende; er han uheldig, saa
formindskes Arbejdsstyrken eller ligger Arbejdet ganske hen. —
I det kobberstukne Pragtværk, som Pöppelmann i Aaret 1729 udgav
med Afbildninger af sin Bygning, betegner han Aaret 1711 som
dennes Anlægsaar. Men denne Betegnelse vedrører kun
Paa-begyndelsen af Bygningen; Tanken om den er utvivlsomt undfanget
hele ti Aar tidligere. Man tør antage, at Planerne om et Dresdensk
Versailles har været oppe i Kongen lige fra hans Besøg i Paris (1687)
og at de efter den Ildsvaade, som i Aaret 1701 hærgede Dresden
og gav en kærkommen Anledning til Nybygninger, har antaget
fastere Karakter. Dog maa »Zwingercs egentlige Anlægsdag sættes
til den 10de August 1709, den samme Dag, Karl XII led sit Nederlag
ved Pultava. Paa denne Dag udgik nemlig Ordren til at bebygge
den ved det kurfyrstelige Slot beliggende Zwingerhave. Det hedder
sig i kongelige Resolutioner, at der skal bygges et »kglt. Orangeri«,
men Pöppelmann har selv forklaret, hvad der skjuler sig under
det beskedne Navn. Det kongelige Orangeri skulde være en
Fremstilling af de hesperiske Haver og konkurrere med de romerske
Termer. Alt, hvad der i Romerstaten fandtes af Pragt og Nytte
skulde dette Orangeri omfatte i sig: Løbebaner, Fægte-,
Bryde-og Jagtpladse, Teatre, Promenader og Søjlegange, Spise-,
Selskabs-og Dansesale, Kunstkamre, Biblioteker og Bade. Og fremfor alt
skulde dette »Orangeri« være en Skueplads (Schauburg) for
Sejers-og Pragttog, Garoussels og Turnering. Og Planerne steg Aar for
Aar. Allerede 1711, da det saakaldte Rigsvikariat var blevet
overdraget August, og hans Ærgerrighed bragte ham Drømme
om Kejserkronen, betegnes »Zwinger« som »kun en Forgaard« til
et paatænkt nyt Slot, der skulde have en Udstrækning helt ned
til Elben. En af Hofmaleren Thiele i Aaret 1722 udført Tavle
(stukket i Kobber til Pöppelmanns Værk) giver et Begreb om
Kongens og Bygmesterens fantastiske Planer. Men det blev ved
disse. Slottet blev aldrig bygget, og af »Forgaarden« naaede kun
de tre Fjærdedele Fuldendelse. Disse udgør det nuværende
»Zwinger«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
