Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Hovedportalens svage Punkt var dens Isolerthed*) fra
de-øvrige Bygningsled. Med en i Ordets bogstavelige Betydning
.heldig Vending er det da lykkedes ham at formindske denne
Isolerthed ved den Tilknytning til Arkadernes Balustrader, som
er naaet ved at lade disse Rundbuer aabne sig udad i Stedet for
indad. Oppe i øversfe Stokværk derimod, hvor det gjaldt om at
give Indtryk af et sluttet Hele, er Gavlbuerne vendte indad og
omslutte vældige Prydelser. Kuplen, til hvilken Overgangen skjules
ved en Vrimmel af natur-allegoriske Statuer, er ved sin stygge
brun-rø’de Farve kun en mat Afglans af tidligere Pragt. Den var
oprindelig i Sammenføjningerne smykket med gyldne Forsiringer
i Form af mægtige Akantusblade. Øverst bærer Kuplen en Krans,
omfløjen af fire gyldne, kongelige Ørne.
Fra Hovedportalen udgaar de tvende, lange, én Etages
Arkadebygninger, udadtil simple og noble i Rejsningen med gratiøst
forbundne Pilastre, som bære det Galleri, der ved sit Løb om hele
Bygningen (kun overskaaret af Rundpavillonerne) bidrager saa
meget til at mildne den øvrige Uro. Indadtil er derimod disse
Sidefløje prydede med store, mangeleddede Kaskader med Amoriner,
der siddende paa skildpaddeagtige Uhyrer spy Vand gennem
Konkylier, medens de muslingformede Bækkener bæres af Favner
og Satyrer.
Men naa’r man herfra til Hjørnepavillonerne og siden til
Rundpavillonerne, maa al systematisk Beskrivelse ophøre, da
navnlig de sidste Bygningers System indskrænker sig til deres
Plan. Opbygningen spiller her ingen større Rolle i Forhold til
Udsmykningen end en Klavérakkompagnørs Akkompagnement til
en Violinvirtuos’ Foredrag.
*) Dette er mere end en Gisning. Jeg har i Dresdens Finansarkiv fundet et
— saa vidt mig bevidst hidtil ukendt — Udkast til „Zwinger“s Sydside.
Omtrent midtvejs mellem Hjømepavillonerne er der paa dette anbragt
mindre Portaler, ganske i den store Portals Stil. Indtrykket heraf er
fortræffeligt, og med Kendskab dertil forekommer Portalen endnu mere
spinkel og isoleret. — Angaaende omtalte Udkast savner jeg des værre
enhver Oplysning, kun er det aabenbart, at det hidrører fra samme Haand,
som har tegnet de Rids, Planer o. 1., som opbevares i Gehejme-Arkivets
Akter, ,Zwinger“ vedrørende. I øvrigt kan det tilføjes her, at Dresdens
Arkiver er i mærkværdig Grad fattige paa Kilder til „Zwinger’s
Bygningshistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>