Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammen. Et Par Amoriner tumle sig paa den ene Side i muntreste
Leg som Pendant til en sværlemmet Fama, der forkynder det
mellemliggende Skjolds Vaabenry. Af de tvende Pavilloners 20
Atlanter er ikke to éns, og det samme gælder Indsænkningens
Konsol-bærende 30 Satyrer. Navnlig i de sidste er der et
forunderligt Liv. Nogle ler under Byrden, andre stræbe at slide sig
løs, atter andre præsentere deres Kraft. Nogle vrider sig i
Hofterne, andre vender Ryggen ud mod Beskueren. Det er dekorativ
Skulptur af høj Rang, gennem hvilken der paa enkelte Steder gaar
ligesom et Michel-Angelesk Pust.
Kun faa, næsten intet Spor af Rokokoens kokette Stil, af
dens snørklede, ranglede Væsen møder man her. I Barokken er
alt vægtigt; Slutstenene klamre sig i svære ornamentale Former
om Rundbuerne, Gesimserne udlade sig i tunge Led, de ovale
Tagvinduer støtte sig paa mægtige Fundamenter. Blomster falder
ad Søjler og Pilastre i bugnende, knopfulde Klasser. Ornamenterne
løber tilbage i sig selv, taber højst en Blomst eller to over deres
Omrids, men skyder ingen sirlige Ranker. Vægtig og svær Rigdom
skulde det være og ikke Opkomlings-Glimmer. Og Rigdommen
skulde fortsætte sig ned i Haven, hvor et Blomstertæppe i stilfuld
arkitektonisk Vævning skulde danne Forbindelsen fra Side til Side,
og Bygningens Arkader fortsætte sig ud i de rundt tilklippede
Oranger. Kaskaderne skulde plaske, Orangerne dufte, Bygningen
juble og Mennesket le. Man udbryder med Hettner: En
Sommernatsdrøm i Versaillesk Stil!
Og kom man da igennem denne rige vestlige Pavillon op
ad de fornemme, svale Sandstenstrapper ud paa Zwingervolden,
laa og ligger der, rigtignok i Ruin, for ens Fødder den mærkelige
Udbygning til Zwinger, som bærer Navnet »Nymfebadet«. Det er
et firkantet, ikke tildækket Rum, i hvilket en Trappe fører ned
fra Volden. Tværmurene ere fyldte med Arkader, i hvilke
Nymfe-skikkelser og Vaser har Plads. Bagmuren sænker sig til en uhyre
Kaskade, der nu er ganske tilgrot og næsten ødelagt. Her i
»Nymfebadet« kulminerer alt: Kunsten og Pragten, Livet og
Frodigheden, og trods det, at Syvaarskrigens Bomber her har spillet
og øvet en frygtelig Tilintetgørelse, giver denne maleriske
Ruinskønhed ligesom en svanger Ekstrakt af al den Herlighed, den
hele Bygning ejer. Hen over de gigantiske Sandstensformer har
aarhundredgamle Slyngplanter trukket deres lysgrønne Arabesker.
Ellers er alt dystert dernede. Kun en enlig Solstraale hvisler ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
