- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
137

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stenlagte Mosaik skød Vandstraaler i kredsformet Mængde. Lofterne
vare her smykkede med Tritoner og Nereider, malede af Pellgrini.
Andre af Nischerne vare optagne af Figurer, af hvilke endnu en
Apolio- og en Minerva-Fremstilling er tilstede, bærende Indskriften:
Balthazar Permoser fra Salzburg 1716, i dennes 65de Aar, »ohne
Muster« (!). Det er et Par temmelig taabelige Karnevalsfigurer,
udførte med Rutine men uden Talent i sachsisk Marmor. Alle
de udvendige Skulpturer, samt hele Bygningens Ydre er derimod
af sachsisk Sandsten.

I tektonisk Henseende er Zwinger et Mesterværk.
Sandstenene er sammenføjet saaledes, at man kun med største
Opmærksomhed bliver Sammenføjningerne va’r. I umaadelige Partier er
den ydre Dekoration overalt udhugget paa selve Bygningsstenen
og dennes Dimensioner er ofte kolossale. Søjlerne ere monolite,
det øverste store Parti paa den vestlige Rundpavillon er kun
sammensat af tre Dele, og Trappesten paa mellem 10 og 15 Fods
Længde er almindelige. — Med fin Beregning har man givet
indrammende, plane Flader en forskellig Behandling, idet man dels
ved punktuel Ophugning, dels ved retlinet Rifling paa en malerisk
Maade har tilsigtet en klarere Sondring af Leddene. Guirlander,
Vaser og Blomster er hugget med en Præcision som var det Marmor
og ikke sprød Sandsten og rummer stor Opfindsomhed i
Anordningen. I ensartede Maske-Kapitæler er ikke to Masker hinanden
lig, og Akanthusbladene svulme i de lunefuldeste Variationer.

De Hundreder af Figurer, hvormed Balustrader og Trapper
var befolkede, men hvoraf nu største Delen fattes, vare forfærdigede
af en eller muligen flere højst talentfulde Mænd. Da man intet
bestemt ved, kan man vove den Antagelse, at disse Figurer stamme
fra Balestra og Corradini, ti de faa Kunstværker, som af disse
er levnede i Grosser Garten ved Dresden, er stærkt beslægtede med
Zwingers Bygningsskulpturer. Derimod har disse intet som helst
tilfælles med en Permosers Kunst, hvortil de almindelig regnes^
Selv om Zwingerskulpturerne i Henseende til monumental Stil langt
fra kan maale sig med Matthiellis Pragtværker paa den
nærliggende, i italiensk Barok af Ghiaveri byggede Slotskirke, indeholde
de dog en egen Channe ved deres fuldendte Harmoni med den
øvrige Bygning, af hvilken de udgøre et saa vigtigt Element. Der
er i disse, i Figurstilen ofte ganske Watteauske Statuetter noget af
Meissner-Porcellænsdukkernes Karakter. De nydelige smaa Eroter,
der med overgivent Lune tumler sig paa Taget, er undertiden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free