Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Löwendael, Tyskere, Franskmænd og Russere, de sidste førte af
Greven af Holsten med Frk. v. Dieskau, for Tiden Kongens
Elskerinde. Löwendael leder Ungarerne, holdende den detroniserede
Aurora v. Königsmark ved Haanden. Senere kommer Polakker
med Fyrsten afWurtemberg og Komtesse Manteuffel, Amerikanere,
Kinesere og Sachsere under Hertugen af Sachsen-Weissenfels, og
endelig Negre førte af Grev Lagnasco. Da de sidste er komne
ind paa Pladsen, er denne fyldt med en Række, der som en
umaadelig, broget Perlesnor bugter sig slangeblødt gennem den
yderste Gang. Samtidig hermed er Vauxhallets Tænding bleven
færdig, og Portene lukkede, efter at endnu et Par forsinkede
Festdeltagere er slupne ind og bar fundet deres respektive Nationer.
Under Forklædningerne opdager Tilskuerne snart Hoffets
kendteste Ansigter. Der er Opkomlingen Wackerbarth, som ikke
har Øjnene fra sin egen Person. Der er Manteuffel, som siden
han for kort Tid siden af Kejser Karl blev ophøjet i
Rigs-Grevestanden har tillagt sig en ny, stram Holdning; — der er Greverne
Promnitz og War tensleben, Kunstnerne Karger, Fehling og Pellgrini.
Der er Erkebiskoppen af Pharsalien, Hertug Moritz af Sachsen,
Kongens Minister. Der er de betroede Kammertjænere Constantini
og Hoffmann, og op blandt Tyrkerne rager en umaadelig Karl
med Turban paa Hovedet: Daniel Cojanus, Kongens Hofkæmpe,
holdende ved den ene Haand Mandslingen Frøblicb, Kongens
Hofnar, ved den anden den næsten lige saa bile Meyer, Kongens
Hofjøde.
Toget skrider imidlertid fremdeles gravitetisk frem, opførende
en anonym Dialog, som en loyal-poetisk Pen i Dagens Anledning
har forfærdiget. Alle gætter paa Ceremonimesteren Johann v.
Besser; man tror at kende Arten af hans Lyrik:
Til Værten,
Hs. Majestæt Kongen!
Das ist ein guter Wirth! Das ist ein reicher Mann,
Der solehen Jahrmarkt halt, so Wirthschaft fuhren kann,
Und seinen Garten gar dem Himmel ähnlich machet,
Dasz er im Dunkeln auch mit hundert Augen lachet,
Sagt! Wird nicht jede Lamp’ und jegliche Lantern,
Ihm hier ein Ruhm-Gestirn und uns ein Freuden-Stern?
Tilskueren. 1887. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
