Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har Baade, hvori de sætter over, de fattige maa svømme. De af
dem, der ikke er stærke nok til at taale Stanken og Bølgerne,
gaar under.
Men saa vender andre sig imod Kilderne og forbander dem,
der forbander.
Arne Garborgs »Mannfolk« er en Slags Fortsættelse af
»Bondestudentar«, og vil sikkert atter blive fortsat af en tredje
Fortælling. Den er bygget efter en anden Plan end den
forud-gangne noget større Bog. Den skærer nemlig tværs igennem
Kristianialivet, medens »Bondestudentar« gik paa langs der ad.
Og er »Mannfolk« end ikke en bred Boulevard, ad hvilken man
kommer frem pr. Sporvogn, saa er den dog anlagt efter alle
Nutidens Fordringer med fast Underlag og strygende Adgang for
Lys og Luft. Underligt er det fra denne Vej at se ind i de lyssky
Kvarterer af Norges Hovedstad, som man forhen aldrig ret kunde
faa Kig paa, de tegner sig med afbrudte Husender, pludselige
Skorstene, Gavle og stejle Gyder, som baade kan være pæne og
se overmaade smudsige ud.
Det er blevet muligt ved Garborgs Hjælp at trænge ind
paa Omraader, som før gemte sig. Hans Kunst er søgende og
meget moderne.
Man husker »Bondestudentar«. Det var, som om alle
dækkende Overflader blev borte for hans Berøring. Det i Sjælene
forborgne, det pinte og fejge kom frem i Dagens Lys. Dér sad
denne »skikkelige« Daniel Sørbraut afklædt som et slagtet Faar
hjemme paa sin Hybel og skrev Frierbrev til Hanna Stensrud;
hvad hjalp de blanke Briller ham og hans »Selvstændighed«?
Fra Barnsbens Tiden og til Skægget groede ham om Hagen kendte
vi hver lønlig Krog i hans Tanker, og Ynk var det altsammen.
Meget af denne stolte Bondebevægelse bort fra det
aandsfor-ladte Slid til Dannelse blev til en underkuet Fattigmandsslægts golde
Forsøg paa at slippe ind i de nydendes Kreds, og saa var der
disse enkelte gæve Fyre, der fordi de havde nye Tanker i
Panden, langsomt maatte sulte ihjel.
Der var Universitetslivets tobaksstinkende Ørken, hvor
Idealernes blege Faner viftede fra udgaaede Træer, og der var de
mange unge Mennesker, som havde forvildet sig der ind, og i
deres store aandelige Nød ikke vidste andet Raad end at forsamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
