Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frisk og fri, men han har den underlige Egenskab, at han er
overtroisk. Han er bange for Ægteskabet, som en Bondemand er
det for Kirkegaarden. Der er ingen paa Jorden, som skal faa
ham snakket fra, at det jo maa spøge der, hvor man putter saa
mange Lig ned. Han faar en ung Dame til at leve med sig i et skjult
Kærlighedsforhold, og da det efterhaanden viser sig, at de er gaaet
med lukkede Øjne ind i et Fængsel — aldrig kan de røre sig
frit —, og der kun er den ene Udvej tilbage til at fortsætte Samlivet,
hvis hun da ikke skal ødelægges, at de gifter sig, saa vælger han
ganske vist Ægteskabet, men han gør det med en graa Gysen og
fyldt af Raseri over at skulle have Magter imod sig, som han
ikke kan bære sit glade Sinds Vaaben paa. Han vidste, hvad
det maatte føre til. »Det var ikke nu som før at være sammen
med sin elskede. Det havde faaet denne Usmag af Pligt. Hun
var ikke en fri Kvinde, som han vandt hver Dag, og som gav sig
hen, fordi hun elskede; hun var en Borgerkone, som havde taget
den Opgave paa sig at være Moder til hans Børn, og som med
Loven i Haand kunde kræve hans Elskov.« »Endnu var han
indtaget i Julie, hun havde en Magt over ham, som var
naturstridig, men Glansen var gaaet af hende; hun var ikke Dame;
hun var Datter af en Hotelvært [det er hun i Fortællingen].
Om nogen Tid vilde han komme til at elske hende lige saa
pænt og lidenskabsløst og pligtmæssig som andre Ægtemænd
elskede disse bundne Kvinder; han vidste det, han følte det paa
sig. Han havde forklaret hende Ægteskabet, men hun vilde ikke
forstaa. Hun vilde Satan lyne mig være »dydsiret«.« »Ved Du,«
skriver han i et Brev, »hvad hun har sagt mig? Hun har sagt
følgende Nederdrægtighed: egentlig har jeg altid tænkt mig, at
vi skulde gifte os; ellers kan du vel begribe, at jeg ikke var gaaet
med til dette.« Og Georg Jonathan er ikke den Mand, som
agter at lade sig snyde! — Han, der har set, at hans elskede
gik borgerlig til Grunde under det Forsøg, hun var modig nok til
at indlade sig paa, idet hun alt var paa Veje til at ville lade
sig nøje med daarligt Selskab, fordi hun ikke kunde faa godt,
han betragter sig som en »snydt« Mand, fordi hun inderst inde
aldrig har været angest for at gifte sig med ham, og nu siger,
at hun ikke var gaaet med ham, om hun ikke havde troet, at
det maatte føre til Ægteskab! Men hvad Skade lider han, selv
om det er sandt — hvad det næppe er —, at hun ikke var gaaet
med. naar hun ikke havde tænkt, at hun en Gang skulde blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
