Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skildringen er ikke desto mindre tilforladelig, og i Udførelsen er
der en bredskuldret Kraft, som raader over en Teknik af første
Rang. Vil man t. Eks. lægge Mærke til, hvorledes Plyndringen
inde hos Blytt, der ligger i Sængeri endnu, gaar for sig:
»Du Syvsover,« sagde Bjølsvik, »har du en Flaske 01 her?«
»Ikke Spor af 01, ikke Spor,« svarede Blytt.
»Men Penge da?«
»Penge, er du gal? Ikke en Snus, ikke en Snus! Bare
to-tre Kroner; vil du lade være? dem skal jeg ud med! Lad
være, siger jeg! Slyngel! Har man set Magen!«
Men Bjølsvik har fundet i Portemonaien en Femkroneseddel
og over to Kroner i Sølv. »Din Uting, du er saa rig som
Roth-schild,« sagde han. »Tak skal du ha’.« Han tog det, der var af
Sølv, og gik.
»Jeg maa ha’ dem igen, igen!« skreg Blytt.
»Ja vent, til jeg faar solgt mit Sætersmøreri,« svarede Bjølsvik
ind gennem Døren.
Af denne Slags Mestertegning findes der paa hver Side i
Bogen. Men Fremgangsmaaden ved denne Lejlighed er for øvrig
ikke den almindelig brugte, Garborg er ikke særlig kortfattet.
Jeg har sammenlignet hans Stil med det rislende Vand i Bjærge,
man kunde stundum være fristet til at sige, at der klinger noget
i den som af Mænds Trin paa frossen Sne. Sætningsbygningen
giver gærne efter for et ironisk Tryk, der fremkalder ligesom
svagt syngende Lyde. Det er til Dels Måalets Skyld, hvori Garborg
skriver, men det vil ogsaa kunne spores i Oversættelse. Jeg slaar
tilfældig op paa Side 9. Teologen Daniel Braut har staaet ved
Arbejderforeningens Bal og set paa Dansen — hvor er denne ikke
straalende beskreven! — med en ulmende Sorg i Hjærtet over,
at han ikke var ung og ikke kunde være med. Han skulde gærne
have svinget sig med én som hende der, og hende der. »Aa, der
var saa mange, de kom svævende frem som Syner, den ene
lokkende, den anden mere lokkende; det var Syner af den Slags,
som Djævelen sendte, naar han vilde faa Menneskene til at synde.
Kandidat Braut vaagnede pludselig op. Henne i den anden Ende
af Salen, inde under Galleriet, saa han sin Kone, stakkels, brave,
halvgamle Hanna. Hun ledte efter sin Mand, han vidste det nok.
Der var ikke andet for at gøre end at lade sig finde. Han begav
sig paa Vej med et tungt Suk. Herre Gud nu havde Djævelen,
været efter ham igen. Aa, at man skulde være saa blød i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
