Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spidse Skæg, som man er vant til at se. Ogsaa det lange, i
Panden skilte, lokkede Haar mangler ikke.
Uhde bar ikke med en Antydning rokket ved den gamle
Opfattelse.
— Og maaske han har gjort Ret heri.
Typen er jo i og for sig skøn, og éns Forestilling kan ikke
have det mindste imod, at tænke sig Frelseren seende saadan ud.
Og dog . . .!
At se en Maler, der saa helt igennem er ny og frisk i sin
Aand, og som med Energi og Mod bryder sig Vej paa ganske
ukendte Vidder, saaledes paa et enkelt og afgørende Punkt staa
stille i Uvished, og ende med at tage til takke med alle og
hvermands Mening — kan ikke andet end blive en halv Skuffelse;
— selv om man kan ræsonnere sig til bedre Erkendelser.
— Havde han dog i det mindste udeladt den famøse
Gloriering om Hovedet!
Naar jeg skal give Dem et Begreb om, ved hvilke Midler
Uhde virker, hvilken Magt, der ligger i hans Tegning og Farve,
hvilken Stemning, hans Toner ejer, véd jeg ikke bedre, end at
sammenligne ham med en dansk, en ganske ung Maler her hjemme,
med hvem han i flere Maader er beslægtet.
Det er L. A. Ring.
Ring er jo endnu ganske i sin Udvikling. Hvor langt og
hvor dybt han vil naa, er der ingen, der kan sige. Uhde derimod
staar i sin fulde Modenhed, udrustet med de rigeste kunstneriske
Ævner og til Mesterskab beherskende sin Form.
Sammenligningen kan naturligvis ikke blive direkte. Man
kan blot paapege den tilsyneladende fælles Grundbestanddel i
deres Væsen: den primitive, ganske umiddelbare, næsten barnlige
— men derved netop saa tillidsfulde — Oprigtighed, hvormed de
lægger deres Tankeliv frem, og deres usøgte, naive Syn paa Farven.
Den, der med lidt Opmærksomhed har fulgt Ring i hans
Produktion, vil have bemærket den ejendommelige Afdæmpethed
i Farvemodsætningerne, den udprægede Sky for stærke Overgange,
der sine Steder næsten grænser til Monotoni, og den
ubehjælpsomme, stadig søgende Farvebehandling, der er ham egen.
Just de samme Træk finder man hos Uhde.
Han undgaar de rene, ubrudte Flader, det stærke Lys og
den fulde, dybe Skygge. Hans Ideal er det fine, kølige Halvlys,
med en tydelig Tilbøjelighed for det graa. — Og saa én Ting til:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
