Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Arkitekt E. Schiödte: Kr. Arentzen: Fra ældre og yngre Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyttede til hans mærkelig vækkende, barokke og stærkt personlige
Foredrag.
Og senere, hvorledes vi besøgte ham i hans altid gæstfri
Hjem, i Begyndelsen forlegne og smigrede ved at være i Besøg
hos vor Lærer, men bagefter gemytlige, glade og frejdige, bøjende
os under hans Persons Overlegenhed og grebne af hans Varme
og Begejstring.
Og endnu senere, da den nye Tid begyndte at lysne, da
det ikke længer var nødvendigt udelukkende at slaa Knips i
Lommen, men da det hidtil kun i det stille udtalte Ord kækt
vovede sig frem for Lyset, baade paa Tryk og i det selskabelige
Liv, da sad han blandt os som den fejrede Fører, Digterne sang
Sange til hans Pris og dedicerede ham deres Bøger, og alle var
vi fyldte af varm Sympati og Taknemlighed mod vor gamle
Lærer, som først af alle havde ledet vore Tanker i den rette
Retning, han, som for os havde været den Johannes, der havde
beredt Vejen.
Kristian Arentzen har aldrig troet om sig selv, at han var
udset til at være den nye Tids Skaber, men ligesom man gærne
selv indrømmer sine Svagheder, men nødig hører dem nævne af
andre, saaledes drog Bitterheden ind i Arentzens Sind, da den
rette Gudernes udvalgte kom.
Han har aldrig inderst inde følt nogen ret alvorlig Sympati
for Georg Brandes; dertil var der for megen Lighed i deres Idéer
og for liden i deres Personligheder og deres Begavelses Omfang;
den ældres halvt drømmerige, springende Genialitet passede saa
daarligt til den yngres klare Stringens og frodige Daadskraft.
Og da Arentzens egne Elever begyndte selvstændig at
producere, og da deres Produktioner vandt Terræn ude i Livet,
saa forstod han ikke rigtigt, hvorledes det gik til, at han altid
maatte saa, men at de andre, for hvem han havde gødet Marken,
at de skulde høste; han forstod ikke, at det er et lige saa strængt
Arbejde at høste som at saa, og hans Dom blev derfor let
uretfærdig; han forstod ikke, at hans mærkelige Paavirknings- og
Fødselshjælperævne netop paa det nøjeste hang sammen med
Begrænsningen af hans skabende Ævne, og bitter i sit Sind trak
han sig ud af Kampen og Livet og helligede sin Tid til alvorlige
Studier af Fortidens Literatur, i det Haab derigennem at glemme
Nutidens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
