Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa vilde han tage Livet af sig, og før nogen sansede,
havde han Tag i Barberkniven. Hvordan vi fik den fra ham,
det kan ingen granske ud — det var vel bestemt, at vi ikke
skulde slippe saa let nogen af os.
En Stund efter tog han Lagenet; han vilde kvæle sig.
Aa ja, det var en Dag og en Nat, den som kom efter; —
og den, som har levet dem, han har levet længe.
— Da Klokken var som 3 paa Morgenen, laa han stille;
han aarkede ikke længer.
Jeg rejste mig og bredte over ham, — men som han laa
der saa fælslig med Fraaden om Munden, faldt mine Taarer paa
ham. Han mærkede det og vilde sige noget, og da jeg ludede
mig ned, hviskede han: »Nu bliver jeg gal* ... og saa bed han
mig i Kinden.......De har kanske ikke set det dybe Hul, jeg
har......og saa slog han Hodet i Væggen .... vi maatte
binde ham med Lagenerne.
Da Doktoren kom igen paa Formiddagen, skikkede han Bud »
efter 4 Mand og en Vogn. Og de tog Ole paa Asylet endda slig
som han turnerte og slog fra sig. Aa ja, og jeg svimred væk,
det gjorde jeg; jeg syntes, jeg aldrig kunde røre mig til noget
mer — men da Vesle-Ole skrek i, maatte jeg.
— Saa var de tunge Dage kommet, men Fred og Ro paa
en Vis. Og jeg takked min Herre og Skaber for mit lette Sind
for jeg flød paa min Sorg som Fugl paa Vandet, for ellers kunde
jeg saavist ikke have baaret det––––-— og saa for Vesle-
Oles Skyld.
— Jeg saa ikke et Menneske og gik aldrig ud uden paa
Asylet til Ole, som var lige styren og gal, saa længe han ejede
Kræfter.
Da han havde været der i 3 Maaneder, blev han rolig og
ligeglad; Doktoren mente, det kunde blive bedre med ham.
Men saa begyndte Familjen at rende derud, og da de saa
kom til mig ogsaa og begyndte at se efter, var det forbi med
Roligheden. Det var hans Søstre og begge Svogrene, som var
de værste. Den er ikke løftende den Tyngsel, de stelte til for
mig; de fik det ud, at det var min Skyld, han blev gal, for jeg
skulde faat et andet Menneske af ham, efter vi var gifte, det
skulde jeg.
Og saa fik de det slig til, at jeg gik der og var lige blid
— og ikke savnede ham for Mestersvendens Skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
