Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa sagde jeg det til Klokkeren, for jeg tænkte som saa:
du kan vel nogle Konster!
Han salte Brillerne paa og saa paa mig.
Du est ingen Perle af Skabningen, sagde ban. Jeg mærker,
du har ingen Øjne til at se med og ingen Ører til at høre, sagde
han. Du begynder ikke i den rigtige Ende, derfor gaar det
ikke op!
— Saa kom han med Bibelen, men det gik ikke op, for
jeg kunde ikke læse med hans Øjne, og mine egne var jo ikke
til det.
Men jeg kunde ikke give mig paa det. Og saa er jeg
blevet gaaendes her og smaasulre.
For jeg giver mig ikke paa det. Jeg véd Vorherre vil lade
mig gaa med det, til jeg bliver færdig. For der var ingen
Forstand i at lade et Menneske gaa igennem saa mange Slags
Regning og ikke faa et eneste Tal ud.
Det er det Tal, jeg skal have — han faar mig ikke før.
Men jeg er ikke kommen længer end til at grunde over,
om det er Vorherres egne Regnestykker, det at alle Ting er til
det bedste, eller om det er Menneskene, som gaar og sætter sligt
sammen.
Jeg gaar og grunder, det gør jeg — for er det ikke
Vorherres, skulde det været anderledes gjort, skulde det — hele
Redeligheden!«
— Hendes Stemme var blevet hæs, hviskende. Hun rejste
sig og saa udover.
Jeg mødte hendes Blik; det var paa én Gang forunderlig
slukket og udtryksfuldt.
Hun saa ikke det, der var omkring hende. — Hun saa ind
i sin egen Verden.
Al vilde Prydz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
