Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Læge J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Om Hypnotisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg ventede, førte man en Bondekone fra Omegnen ind til mig.
Hun havde i seks Maaneder været lam i højre Arm. Man
meddelte mig, at Konen var 40 Aar gammel og at hun i to Aar havde
lidt af forskellige nervøse Anfald, Sammensnøring af Struben,
»Kuglefornemmelsec og andre Tegn paa Hysteri. Efter et af
disse nervøse Anfald var hun for seks Maaneder siden bleven lam
i højre Arm. Nogle Dage efter havde hun haft et nyt Anfald,
og der var her efter opstaaet en Kontraktur af højre Haand, der
siden havde holdt sig. Den syge syntes ret intelligent. Hendes
Hukommelse var god, hun svarede fornuftigt. Højre Arm var
Sædet for en Lamhed med Kontraktur, der ganske lignede en
Lamhed af cerebral Oprindelse. Armen, der hang død ned, kunde
ikke udføre den mindste Bevægelse, Haandled og Fingre var stærkt
bøjede. Neglene, der var voksede ind i Haandfladen, havde her
fremkaldt Saar, der stank modbydeligt, og Fingerleddene var
opsvulmede og ømme. Alle Forsøg paa at rette Fingrene ud var
i høj Grad smertefulde og syntes kun at forøge Kontrakturen.
Følelsen i Armen var ikke forandret, Musklerne ikke atrophierede.
Det var mig klart, at jeg her havde at gøre med en
hysterisk Lamhed, og skøndt Tiden var knap, vilde jeg dog forsøge,
om man kunde opnaa noget gennem Hypnotisme. Jeg gav mig
derfor straks til at hypnotisere hende, hvilket lykkedes i Løbet af
et Kvarterstid. Hun faldt i dyb Søvn og var følelsesløs med
fuldstændig slappe Lemmer. Jeg befalede hende nu med høj Røst at
strække den lille Finger paa højre Haand. Hun gjorde det med
megen Vanskelighed og Tegn paa Smerte. Da dette første Resultat
var opnaaet, bød jeg hende at strække Ringfingeren; hun gjorde
det; derpaa tredje Finger, men her syntes Smerten og
Vanskeligheden at være endnu meget større, dog lykkedes det tilsidst.
De to sidste Fingre straktes med Lethed. Haanden var nu
fuldstændig udstrakt, skøndt aabenSart generet af de svulne Led, men
Patienten kunde bevæge sine fem Fingre med en stadig voksende
Lethed, og hvert Spor af Kontrakturen var svunden. Neglene, der
var meget lange, var sorte, fulde af Snavs og Haandfladen fuld
af Saar og Materie som Følge af det langvarige Tryk. Armen
var stadig ubevægelig; jeg befalede nu den syge at bevæge den,
idet jeg forsikrede hende, at hun kunde gøre det; det lykkedes
hende, føist med Besvær, senere med større Lethed, og snart
bevægede hun højre Arm lige saa godt som venstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>