Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rede forvildet ud i Verden ligesom for at finde Rede i hans Præeksistenser,
og paa hans Isse rejste det tynde Haar sig i stum Forbavselse; Uordenen i
hans Paaklædning fuldendte Billedet af den forpjudskede og en god Del
standesløse Justitsraad. Skuespilleren holdt med sjælden Fasthed sin Figur
indenfor de en Gang afstukne Grænser, og overfor Replikeme viste han en
glædelig Respekt, intet Ord satte han til eller lavede om paa. Hele Ydelsen
synes at føre Bevis for, at det kun er Roller, Skuespilleren mangler for at
yde virkelig god Kunst. I Damerolierne var det især Spillet glippede, og en
lidt urimelig Rollefordeling gjorde sagtens sit hertil. Hvorfor har Frk. Brock
saaledes faaet Emilie, et Guds Ord fra Landet, tildelt, naar der i Stykket
findes en Rolle, der som Kamilla sikkert i hende vilde finde en ypperlig
Fremstillerinde. Fru Theodora Petersen kunde saa have faaet Fruen, til hvem
den hyggelige Godmodighed, Skuespillerinden véd at give Udtryk, vilde have
passet godt. Mon Fru O riam und t, hvis lille tækkelige Person gjorde et
behageligt Indtryk som Marie i Kærlighed paa Taget, ikke havde kunnet magte
Emilies Rolle?
Folketeatret har med Stormende Lykke ved Anvendelsen af en Smule
don: Henlæggelsen af 3dje Akt til Teatrets egen Forsal, naaet en virkelig
Succes. Denne skyldes sikkert endnu et Par andre Omstændigheder;
Lokaliseringen, der vel ikke var helt gennemført, gjorde ved Hjælp af danske
For-fattemavne og lignende Stykket hjemligt, hvortil Replikernes brede
Godmodighed bidrog endnu en god Del. Endelig er der Fru Marie Milliers og Hr.
Reu-merts kønne Spil, og det har ikke mindst sikret Stykkets Held. Scenen i 3dje
Akt med den i Silkepapir indsvøbte Laurbærkrans er ikke fri for at være en Smule
farlig, dog for at se og høre glemte man rent Situationens Urimelighed. Sjældent
har et Par Øjne talt saa yndefuldt et Sprog som Evas her: langt borte ønskede
hun sig og sin ulyksalige Krans, og dog hvor varm følte hun sig ikke om
Hjertet ved at være ham saa nær. Smuk og mandig saa Herløv ud, som han
stod der midt i Nederlaget, endnu lyttende efter Stykkets Gang der inde bag
Døren, dog snart fik hans Tanker anden Genstand. Laurbærkransen fik hans
nervøse Hænder fat i, og den røbede ham det hele, hjærtegreben bøjede han
sig ind mod hende og spurgte med saa inderlig en Stemme, om den var til
ham, at det intet Under var, at hendes Øjne blændedes af Taaremes varme
Dug. Intet Ord kom over hendes Læber, hendes Blik, hendes Smil tilstod ham
alt, og han glemte sit Stykke og alle sine Genvordigheder for at gribe Lykken
dér, hvor den var at finde. Herløvs Ord: .Hvor De dog ved at tie hen-
rivende,* rammer Centrum i Fru MQllers Spil her.
Stormende Lykke fylder ikke Aftenen helt ud, derfor har Folketeatret
kunnet præsentere en Del muntre Smaastykker, af disse bør Et Kys omtales,
ikke for dets egen Skyld, men for Hr. Hellemanns. Denne Skuespiller har
i den senere Tid været trængt noget tilbage, men her fik han Lejlighed til at
slaa Gækken løs som den snart mosgroede Student. Masken var pudsig; det
opstrammede Udtryk i Ansigtet dannede en lystig Kontrast til det efter dets
naturlige Fald udkæmmede Haar. Hele Figuren syntes noget stærkt tegnet,
dog sligt er tilladeligt i en Farce.
Som et Bevis paa den Højsædeplads, Operaen takket være en energisk
Ledelse nu for Tiden indtager ved vor Hovedscene, bør det noteres, at det kgl.
Teater har festligholdt Niels W. Gades 70aarige Fødselsdag. Lidt umotiveret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
