Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hvad hedder du?
— Jeg hedder Ellen.
— Se, se. ... Kender du mig?
— Er det ikke Kammerherren?
— Hvor véd du det fra?
— Jo jeg saa Dem, da De kom kørende i Gaar, og Niels
Jæger sagde, at det var Kammerherren.
— Giv mig din Haand.
Hun smilede, tørrede Haanden paa Forklædets Bagside og
rakte den op imod ham. Den var lidt haard og tør, men velskabt,
med hvælvede kort klippede Negle. Den lagde sig velbehagelig
til Leje i Kammerherrens bløde Haand. Han tvang den opad og
fik den til at bestryge sin Morgenfrakkes Fløjl. Ellen syntes, det
baade var morsomt og flovt. Hun lo og blev ildrød i Hovedet.
— Holder du meget af din Kæreste? For saadan en nydelig
Pige har naturligvis en Kæreste.
— Nej, saamænd har jeg ej.
Han bemægtigede sig igen hendes Haand, trak i den, som
vilde han løfte hende. Hun gav efter for Taget og stod paa
Tæerne. Hun følte sig sært betaget af hans Øjne. Grim var
han, men det var en forfærdelig fin Herre. En sød Duft som
Natviolers slog ned mod hende fra alle hans gennemparfumerede
Klædningsstykker.
Pludselig blev hun bange for hans Øjne. Med et Ryk rev
hun sin Haand løs og fik Diamantringen med i Taget. Den faldt
ned i Bouketten, som hun havde flyttet over i den venstre Haand.
Kammerherren lo og sagde:
— Synes du, det er en køn Ring? Er den kønnere end
den, du selv har? Sæt den paa samme Finger, hvor din egen
Ring sidder.
Paa venstre Ringfinger bar Ellen en uægte Ring, med en
plumt indfattet blaa Glasperle. Hun saa et Øjeblik paa begge
Ringene, da hun havde pillet Kammerherrens ud af Bouketten.
Nu kunde hun — sagde hun ved sig selv — se, hvad hendes
egen, som hun havde været saa stolt af, da hun havde* købt den
paa Markedet i Købstaden, var for noget »Skidt«. Stenen i den
fremmede Herres Ring tindrede og lyste som en hvid Sol i diset
Luft ... aa ... nej, hvor var den dog dejlig! Den havde suget
hele Solen ind i sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
