Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opmandet, opstrammet af sin Halvrus, af Skinsyge, af
moralsk Reaktion — ja Gud véd, hvad alt det var, som summede
gennem hans taagede Hjærne — vist er det, at Hofjægermester
Rosenfeld, Siamhusbesidderen af Godset Ravnshøj, flyede fra sit
konfortable Soveværelse og begav sig ud i det vilde Vejr, som
piskede Havens Trækroner sammen, saa Lind, Eg, Bøg, Alm og
Ask drak Skaller indbyrdes.
Han vilde for enhver Pris forhindre, at Ellen med den
lange Fletning fik et Stævnemøde med hans gamle Ven,
Kammerherre Lehnsdorff.
Ellen løb, som hun var gal. Hun satte over et Dige, over
en Grøft. Hun vilde hjem, hjem til det usle Natmandshus, det
værste Ly, hun kunde tænke sig, hvor der var langt rigeligere
med Skændsmaal, Slagsmaal og Drukkenskab end med det
daglige Brød. Men ingen Ting kunde være værre end det, hun
havde gaaet igennem den sidste Dag. At tænke og at granske,
at se alt det Glimmer og saa blive greben af Hofjægermesteren
midt i sin Synd — — nej, saa hellere hjem til Natmandshuset
til den fordrukne Fader og den arrige Stedmoder.
Hun havde hørt Digets Buske brage bag ved sig. Under
sit Løb standsede hun stundum for med et dybt Aandedræt at
vinde Vejr til et længere Løb.
Hun syntes først, der var nogen bag ved hende. Lød der
Skridt eller ikke? Hvad? Den gamle Hofjægermester kunde da
ikke rende saaledes. Videre, videre!
Hofjægermesteren havde jo et Par Gange gjort hende
bange. Hun kendte hans Rygte. Hun vidste ikke, at
Hofjægermesteren havde en Slags Samvittighed. Længe havde han haft
et godt Øje til hende, men den Samvittighed, som han stundum
foragtede, stundum koketterede lidt med, havde hvisket myndig
til ham — eller rettere sagt, han havde oversat samme
Samvittigheds Tale i sin egen Stil omtrent saaledes:
— Det er min Sæl Synd. Hun ser saa pæn ud, den
stakkels Tøs. Og naar man tænker paa det Rak, (hun er
kommen af! V.
V.
Hu hej, hvor det stormede! Det føg med Støv og Jord
og Sand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
