Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens løftede tre Fingre og Øjnene mod Loftet.
Hofjægermesteren fik mere og mere Selvfølelse i Retning
af det forsynsagtige.
— Det er bedst, Ellen lærer Mejeri, sagde han, og kommer
ud. En Pige har godt af at komme langt bort fra Hjemmet —
og — og blive mere selvstændig. Jeg skal sørge for, at du
kommer til min Svoger paa Tjørnelund ovre paa Fyen. Dette
Roderi i denne Natmandshytte vil jeg ikke vide mere af her paa
mit Gods.
Han gik under almindelig Bestyrtelse og Glæde — uden at
sige farvel.
Han var i godt Humør, da han kom ud i Blæsten, og han
reflekterede omtrent saalunde:
— Bare nogen kunde forstaa denne herre Verden. For
det var s’gu dog egenlig ikke Meningen, at jeg vilde gøre, som
jeg har gjort. Men havde den Tøs ikke set saa angst ud nede i
Haven, og havde jeg ikke været gal over, at Lehnsdorff vilde
have fat i hende, og havde jeg selv ikke først villet have fat i
hende, og var jeg ikke kommen ud i denne Fandens Blæst, som
har gjort mig saa tam–––-ja saa — saa havde Jens Natmand
og Kællingen kunnet ligge og svine i det, som de selv vilde —
og saa — ja saa bliver jeg dog ikke anderledes, end jeg før har
været. Ja, jeg forstaar det ikke. Egenlig er det til at blive gal
over. Menneskene, de er ligesom Vind og Vejr er til.
— Naa, sagde Kammerherren, som Hofjægermesteren traf
i Rygekabinettet. — Du lover én noget, som du ikke holder.
Men vil du saa en anden Gang nævne, hvad du forbeholder dig
selv og ikke under dine Venner.
Hofjægermesteren forsøgte at le lystigt. Havde han fortalt
sin Ven Kammerherren, hvorledes han havde baaret sig ad, var
han sikker paa ikke at have faaet Fred for hans Stikpiller. Men
nu var det ham en lille Tilfredsstillelse, at han havde narret
Kammerherren, der var saa langt klogere og kundskabsrigere i
Sprogene.
S. ScHANDORPH.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>