Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn C. Th. Sørensen: København som aaben By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I det Øjeblik man beslutter sig til ikke at opføre den
uformelige og efter min Mening i alle Henseender uforsvarlige
Fæstning, som langt overstiger, hvad Fortidens sagkyndige have
tænkt sig muligt, at vi kunde indlade os paa, maa vi med
Nødvendighed tilbage til vor Kystbevæbning og først og fremmest da
til de Befæstninger i det nordøstlige Sjælland, som vi til Dels
besidde endnu, skøndt i en højst utidssvarende Stand, ti de ville
ikke kunne undværes. Og det vil lønne sig at sætte dem i
ordentlig Stand, ti med dem som Støttepunkter vil vor aktive Hær
i paakommende Tilfælde kunne yde Hovedstaden nok saa god en
Beskyttelse, som noget som helst Fæstningsforsvar er i Stand til.
At København, selv om den bliver en aaben By, ikke kan
undvære en Beskyttelse mod Søen, er en sørgelig Nødvendighed,
som følger af de internationale Søkrigsregler og Kapervæsenet.
Enhver By, som ligger ved Kysten, maa have sit Værn mod Søen.
I Krigen 1807—14 havde alle Landets smaa Byer ved Kysten deres
improviserede Værn af Blokskibe og Kystskanser. Større Byer
maa selvfølgelig gøre større Anstalter i Forhold til de Hjemsøgeiser,
som de ere udsatte for. I Europa finde vi næsten alle Kystbyer
forsynede med et saadant Værn, selv Stæder sohi Hamborg og
Lybek have deres.
Hvorledes den aabne Stad Københavns Søfæstning bør være,
skal jeg imidlertid ikke her tale om. Kun skal jeg sige, at efter
min Mening bør den overdrages Marinen, og danne dennes
Hovedstation.
Med Hensyn til Flaadestationen og den Beskytielse, den
behøver, er Offentligheden i det hele kun lidet vejledet. Vi ere
opdragne i den Forestilling, at Københavns Volde vare nødvendige
for at beskytte Flaaden, og saa glemme vi, at vi ikke længere
besidde nogen Flaade, som behøver en saadan Beskyttelse. Der
er nemlig Forskel paa Flaade og Søværn. Vi besade tidligere
begge Dele. Flaaden var det store Apparat af søgaaende Skibe,
som ikke hørte til Forsvaret, men som besades i offensiv Øjemed,
naar vort Land vilde hævde sin maritime Overlegenhed over svagere
Sømagter, f. Eks. Sverig. Da den ikke udrustedes i Krig mod
større Sømagter eller under en Forsvarskrig, men laa aftaklet i
Orlogshavnen, behøvede den selvfølgelig en Beskyttelse.
Anderledes forholdt det sig med Søværnet o: de for Forsvaret
udtrykke-ligen byggede Krigsfartøjer og de af Orlogsflaaden til Forsvaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>