Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. med. E. Pontoppidan: Det dansk-vestindiske Kreolsprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at kunne benytte det i et videre Omfang. Der dannedes
derved et Højkreolsk, som var Skriftsprog og Kirkesprog, og et
Lav-kreolsk som almindeligt Negersprog og til daglig Omgang.
Som det vil ses af den vedføjede Literaturfortegnelse, der
er nogenlunde fuldstændig, udkom der indtil et Stykke ind i dette
Aarhundrede adskillige Bøger paa Kreolsk, der alle vare af
religiøst Indhold, Psalmebøger eller Opbyggelsesskrifter. Gudstjænesten
for de farvede Menigheder vedblev • at være kreolsk indtil ind i
Trediverne. Men imidlertid var der indtraadt et Omslag i
Sprogforholdene, det engelske blev især efter den engelske Okkupation
1807—1814 mere og mere fremherskende, medens det kreolske
især i Byerne gik i Forglemmelse, navnlig det højkreolske, saa at
Børnene ved Konfirmationsundervisningen maatte lære det som et
fremmed Sprog. Den sidste kreolske Lærebog udkom 1827, og
i Midten af Trediverne ombyttedes den kreolske Prædiken med
engelsk.
For Øjeblikket er Kendskaben til Kreolsk saa godt som
fuldstændigt forsvunden paa St. Croix; i Byen St. Thomas finder
man kun hist og her nogle faa gamle Negerkvinder, som endnu
kunne tale det, og af de hvide Kreoler enkelte af den ældre
Slægt, der erindre det fra deres Barndom. Ude blandt
Land-negrene har det dog holdt sig bedre, og paa den mere afsides
og uberørte 0 St. Jan kan man endnu høre gamle Folk betjæne
sig af »Kreol-Tael« som Omgangssprog, maaske endog med
større Forkærlighed og Øvelse end Engelsk. Men for den yngre
Generation er det selv dér et dødt Sprog, og den Tid er ikke
fjærn, da det overalt vil være fuldstændig forglemt og kun leve i
nogle Stednavne og maaske i et Par gamle Ordsprog og
Tale-maader. Det var derfor allerede for nogle Aar siden, da jeg
under et Ophold paa Øerne bestræbte mig for at faa lidt
Kendskab til dette gamle, pudsige og egentlig ret interessante Sprog,
forbunden med ikke ringe Vanskelighed at faa brugbare
Oplysninger, da Kilderne mest vare ældgamle Landnegere, der hverken
kunde læse eller skrive, og hvis Ideer og Ordforraad ikke gik ud
over den allersnævreste Kreds. Ved Siden af disse Rester af
det levende, talte Sprog har man saa ganske vist den højkreolske
Literatur at gaa til, men dette maa ved Siden af det egentlige
og oprindelige Negersprog betragtes som noget tillært og tillavet,
der af Negerne selv knap nok förstaas og som paa sine Steder
mere bliver til et daarligt Hollandsk. Saaledes siger Oversætteren
Tilskueren. 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
