Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bertel Elmgaard: Norsk Bohêmeliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanke, der fuldender sil Kredsløb og saaledes kan frembringe et
Helhedsindtryk. Personerne indføres paa den mest vilkaarlige
Maade, deres Forhistorie og ny Oplevelser blandes i en ofte
forvirrende Grad, og endelig slipper Forf. dem atter, uden man indser en
rimelig Grund derfor. Det samme gælder selve Bogens Slutning.
Hvorledes gaar det videre med Trekløveret Kruse, Helene og Dagmar
Dyring? Og Georg Jonathan, den stovte Angelsachser, der ikke
vil lade sig snyde, bliver han ikke snydt alligevel? Eller forstaar
han at gøre sig betalt uden for Ægteskabet, der har taget Glansen
af Julie Lindner? »Ho var ikkje Dame, ho var Dotter av ein
Hotelvert. Um ei Tid kom han til aa elske henne likso »pent
og lidenskabsløst og pligtmæssigt*, som andre Ægtemænd elsked
deres bundne Kvinnur.« Der ligger vel ikke stor Vægt paa disse
Spørgsmaal, men Bohémeliteraturen stiller dem ikke større.
Og endnu mindre end Behandlingen tror jeg Æmnet i
denne Literatur i Stand til at hævde nogen poetisk Ret. Som
allerede sagt er Mad og Kønsdrift de to Akser, om hvilke alt
drejer sig, Maalet for al Higen og Krav hos den Generation,
Dhrr. Garborg, Jæger og Krogh skriver om. Fra først til sidst
fremdrages det rent sanselige Moment i Kærligheden som aldeles
eneraadende, bestandig bukker Viljen under for Driften, Mænd og
Kvinder er en Hob sultne eller brunstige Dyr, der jager vildt om
efter hverandre. Ingen human eller inderlig Følelse gaar
jævnsides med denne plumpe Sanselighed, ingen dyb, ren Lidenskab
gaar rensende eller befriende gennem denne plumrede,
bryndehede Luft. Disse Forfattere tror ikke mere paa Kærligheden, en
stor sjælelig og legemlig Lidenskabs Magt, eller ogsaa kan de
ikke fremstille den, fordi de ikke i sig selv bærer Muligheden for
en saadan Følelse. Derfor er det uberettiget at hente
Sammenligninger fra den store Literaturs djærve og sanselig friske
Skildringer, hvis Formaal det var at fremstille en Sjæls Kamp i dens
Vælde. Undergang eller Sejr. Men Hensigten i »Mannfolk« og
»Albertine« er kun at bekræfte Bjølsviks ovenanførte Ord eller at
fremstille, hvad Poul Møller med god Grund fandt væmmeligt: »en
Marekats Liderlighed.«
End ikke som tørre, golde Virkelighedsstudier, der
fremtræder uden Fantasiens og Følelsernes Befrugtning, tør man
tillægge disse Bøger nogen Vægt. Dhrr. Garborg, Krogh o. s. v.
kan længe nok paastaa, at saaledes har de set Livet, at saaledes
er deres Erfaringer, man vil svare dem, at deres højst en-
Tilskueren. 1887. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
