Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fruen ude paa Visiter eller i Butiker, og imens kurtiserer den ikke
hjemmeboende Sen Husjomfruen, og til andre Tider møder Husets Venner op, og de
finder intet mærkeligt i at træffe Huset tomt. de lader Hvile falde paa sig, og
siddende i den lune hyggelige Stue taler de, som man plejer her i København,
keder og trætter hinanden, den ene ønsker i sit inderste den anden Pokker
i Vold, medens Ansigtet er lagt i de behageligste Folder. Saa kommer endelig
Fruen hjem, hun har et Smil, et Haandtryk, et venligt Ord til hver, længe
varer det ikke, før hun har faaet alle som én sig underlagt, saa de gaar og
bliver paa hendes Vink. Senere hen i Akten er vi tilstede ved et lille Drilleri
mellem Broder og Søster. Alt er saa hjemligt, ‘saa velbekendt, og dog saa nyt.
I anden Akt mælder de hyppige Ud- og Indgange snildt det optrækkende
Uvejr, som varslende Stormfugle flyver snart en, snart en anden ind i
Advokatens stille Kontor, og tilsidst braser det løs med vældig Kraft. Denne Akt
indeholder maaske nok det nyeste i teknisk Henseende, hele Stykket bringer. Vi
ser først med egne Øjne, hører med egne Øren alt, hvad Advokaten nogle £aa
Minuter efter i vort Paahør fortæller Fru Birkner. Der ligger en dramaturgisk
Opfindelse heri: hele Interessen kan ved Genfortællingen rettes mod den Person,
der faar Meddelelsen, medens selve Indholdet ikke længere spænder Tilskuerne,
der alt kender det. Her bliver saaledes Plads for et meget fint og kunstnerisk
udarbejdet Minespil, nøje gengivende de skiftende Sindsstemninger; det og det
alene skal holde Tilskuernes Interesse fangen.
Trods denne sindrige Opfindelse indeholder anden Akt dog sikkert
Stykkets saarbareste Steder. Fra det Øjeblik nemlig Advokaten har læst
Bankdirektørens Brev, er der ikke længere nogen Tvivl mulig om Augusts Skæbne:
han vil uhindret sætte Kursen efter Amerika. De Tilskuere, der sætter Pris
paa Spændingens Uvished, vil derfor kun trættes ved tredje og fjerde Akt, der
udførligt dvæler ved det, de alt véd. Og de Tilskuere, der sætter Sjælemaleri
over Spænding, vil skuffes en Del, naar hele tredje og endda en god Del af
fjærde Akt drejer sig om saa lavtflyvende en Ting, som om Hr. August virkelig
kommer af Sled eller ej, og de vilde gærne byttet den uangribelige Vished
herom bort for et virkeligt Indblik i hans Sjæl. Maaske vil Forfatteren vise
hen til Slutningsscenen i tredje Akt, Opgøret mellem Moder og Søn i
Advokatens Overværelse, dog det er her gaaet ham som andre dramatiske Forfattere:
han er fra ædruelig Fortæller med ét forvandlet til varm Advokat Ingen vil
vist nægte, at der er en hel Del af et Forsvar for Hr. August i den i sig selv
meget rammende Forklaring af, hvorledes han maatte blive som han blev;
men — og det er Fejlen — ikke faa af de Argumenter, Augnst her møder op
med, ere ikke fødte i hans vinomtaagede Hjæme, men i Forfatterens skarpe
Forstand. I fjærde Akt tager Forfatteren fuld Oprejsning; Annies Fortælling
om hendes Forlovelse paa Karnevalet er et Sjælemaleri af høj Rang, lydhørt i
Tonen, fintmærkende i de snare Overgange fra febrilsk Krylied til
graad-kvalt Smerte.
Udenom Familien Birkner grupperer sig et helt Galleri af Bifigurer, fuldt
nd københavnske i Tone og Stemning, i Tankesæt og Opførsel. Den nyeste af
dem alle er vel nok Bankkassereren Lunding (eller Sunding, som det kgl.
Teater med en pudsig Bogstavændring kalder ham) med den godtroende
Beundring for August Birkner, den han altid og alle Vegne maa tolke og det
i en næsten stereotyp Sætning: „Sikken en Bonde jeg var, førend du fik Skik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
