Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - S. Schtjedrin: „En Lærerinde“. Ved Professor Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjærte blive saa underlig stort, som om der ikke mere var Plads
til det i Brystet. Hun stødte Vinduet op for at faa Luft.
En halv Time efter var hun hos ham.
Hendes Roman blev kort. En Uge efter rejste Algin lige
saa pludseligt, som han var kommen. Synderlig øm mod hende
havde han ikke været, Løfter gav han hende slet ikke, ja
antydede næppe, at der var Mulighed for, at de kunde mødes igen.
Kun spurgte han hende Dagen før sin Afrejse, om hun ikke
trængte til noget. Dertil svarede hun nej. Før han tog .bort,
var han ikke en Gang saa elskværdig at se ind til hende og sige
Farvel, men nøjedes med, da han kørte forbi Skolen, et Øjeblik
at staa ud af Vognen og banke med Knoen paa Vinduet til
hendes Kammer.
»Hav det godt,c sagde han gennem Ruden.
Hun gjorde en uvilkaarlig Bevægelse for at gaa ud til ham,
men tog sig i det og hilste blot med et svagt Smil.
Saaledes havde hans Sejr ikke kostet ham det allermindste.
Han havde begaaet en Forbrydelse uden en Gang saa meget som
at tilstaa for sig selv, at det, han havde gjort, var en
Nidings-daad. Hvem var hun vel, at han skulde volde sin Samvittighed
Ulæmpe for hendes Skyld. Han havde tilbudt hende Penge; dem
vilde hun ikke tage imod, det blev hendes Sag. Hvad ham angaar,
havde han kun gjort, hvad alle andre gøre. Det bedste ved
Sagen var, at det hele var gaa et saa stille af uden Taarer og
uden Bebrejdelser. Det vidnede til Fordel for hendes sunde
Omdømme.
I Landsbyen havde hendes Aftenbesøg selvfølgelig ikke
kunnet gaa ubemærket hen. Karlene, som mødte hende, begyndte
at hilse altfor ligefremt, og de ældre Mænd lo i Skægget. Den
kvindelige Befolkning havde altid set skævt til hende, og, hvad
hun ikke før var bleven betragtet som farlig for Byens Mandkøn,
det blev hun da nu. Passkriveren spurgte hende en Gang rent
ud, paa hvad Tid af Eftermiddagen han kunde komme, og Drosd,
som tilfældigt var tilstede, gjorde en Bemærkning dertil, som vi
anse os for berettigede til at udelade.
Selv Præsten begyndte trods sin Hjærtensgodhed at blive
betænkelig ved Forholdene og endte med en Gang efter Middags-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
