Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Emil Hannover: Nogle Indtryk fra Foraarsudstillingen paa Charlottenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guderne fri én for at spadsere under Mønsteds giftige
Træer!
Tusind Gange heller maatte man saa være gaaet med
gamle afdøde A. C. Lunde ud i Dyrehaven, hvorfra han har
hentet Motiver til et Par elskværdige Smaabilleder, som kom frem
ved anden Ophængning. Han havde af Naturen hverken faaet
første eller anden Violin at spille i Kunstens store Kapel, men
han passede sin lille, grumme beskedne Dont med Alvor og
Respekt. Saaledes ogsaa Harald Fos s, som slægter Kyhns
Retning paa. Han er langt fra saa aandfuld, som Kyhn, han har
mindre paa Hjærte, han er ikke saa blød af Sind, som hans gamle
Lærer. Heller ikke har han hans Finhed i Farven, heller ikke
hans store Omhu og Skønhedssans for Tegningen. Men han har
lært af Kyhn at være øm om det smaa i Naturen, og hans store
Billed, Sildig Sommereftermiddag ved Rye, viser, at ogsaa han er
i stadig Udvikling, at hans Syn paa Tingen er blevet større, og
hans Sans for det maleriske stærkere.
Godfred Christensen og Th. Niss — for nogle Aar
siden vor Landskabskunsts Koryfæer — staar sig i Aar en god
Del bedre end i de nærmest foregaaende Aar. Den førstes
Strandbillede fra Nordsjælland er kraftigere i Farven og langt friskere i
Behandlingen end Billederne fra Skarritsø og Bramsnæsfjord, hvor
meget smukt end, der er i Baggrunden paa det sidste. Niss’
Billed fra Dyrehaven er maaske ikke helt solidt i Enkelthederne,
men Motivet er smukt sét, og Behandlingen af det omtrent frit
for den Manér, af hvilken Kunstnerens senere Billeder har været
skæmmet, og som desværre atter kommer frem i den i saa mange
andre Henseender nydelige Kastanieallé.
Blandt de bedste Landskaber, der findes paa Udstillingen,
maa Blochs henrivende lille Billed fra Hornbæk nævnes. Det
er i høj Grad opbyggeligt at se en Kunstner med Blochs mægtige
Rutine gaa med en saadan Alvor til en ny Opgave. Han har
først i de senere Aar, da netop Rutinen ofte kørte ham fast i de
store religiøse Billeder, kastet sig over Landskabskunsten og er
gaaet til den med en Begynders hele Ihærdighed. Man mærker
af et Billed som dette, at han har ikke forud anet, hvorledes
noget af det skulde »gøres«. Det er gjort med en saa forbavsende
Simpelhed, med en saa lidet fordringsfuld Pensel, med en saadan
rørende Begejstring for Æmnet, at man kunde tro, det var en
ung Begynder, der havde sat de enkelte Penselstrøg paa, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
