- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
371

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Emil Hannover: Nogle Indtryk fra Foraarsudstillingen paa Charlottenborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

almindelig malerisk end i en skarp individuel Retning, de havde
deres Styrke. Blandt de ældre var det Bache og Bloch, hvem
Portrætet lykkedes bedst. Den første har ved Siden af et meget
uheldigt Bameportræt udstillet et Billed af General Max Muller i
Slaget ved Sankelmark. Afskaarne ved Skulderen af Rammen
marcherer i Forgrunden en Bataillon Soldater i Legemsstørrelse
løs mod Fjenden, medens Generalen holder med sin Hest paa en
Højde i Mellemgrunden. Motivet er godt opfundet, de mange
Geværløb og Bajonetter op imellem Forgrundsfigurerne virker
heldigt (dog ikke saa heldigt som Lanserne i Velasquez’ bekendte
las lamas), men det hele bærer dog mere Præg af et stort Tableau
end af et alvorligt Portræt, og med den maleriske Gennemførelse
af det vanskelige Motiv er det kun ringe bevendt. Carl Blochs
Portræt af Prof. Edv. Holm hører ikke blandt hans bedste, hvor
smukt og stort det end er i Opfattelse.

I Aar er det ubetinget Jernd or ff, hvis Portræter staar højst,
og da særlig det af Professor Barfoed. Det er vel noget af det
bedste Jerndorff selv har ydet af Portræter, lige udmærket i
aandfuld Opfattelse og i malerisk Virkning. Det fortrinlig formede
Hoved med dets varme Farve staar særdeles fint mod Baggrundens
kølige Toner, og Enkeltheder, som Hænderne eller Spiritusflammen
fra den lille Lampe, der findes blandt Professorens talrige Remedier
paa Bordet foran ham, er behandlede med den mest soignerede
Delikatesse. Derimod er maaske nok Behandlingen i de øvrige
Omgivelser noget for ængstelig præcis. Jerndorff flytter sit Øje
for meget fra Punkt til Punkt i Stedet for at koncentrere sit Blik
paa det hovedsagelige, behandle dette mest indgaaende og
underordne det mindre væsentlige derunder. Hans andet Portræt af
nu afdøde Kaptain Jacobsen vilde saaledes have vundet i Liv, hvis
ikke Omgivelserne havde været behandlet med nøjagtig den samme
Omhu som selve den fortrinlig malede Figur. Dette Billed (som
desværre borttoges den første Maj) bar dog i det hele Præg af at
være malet mindre par coeur end Portrætet af Professor Barfoed,
og det syntes som om Mæcenens Ønsker hist og her i det ydre
Arrangement var komne Kunstnerens egne Ønsker paa tværs.

De her nævnte Billeder er alle en Slags Apoteose til de
fremstillede Mænd, afbillede midt i deres Livs Gerning, omgivne
af Symboler derpaa. Men der gives ogsaa en anden Slags Apoteose
— en mere stille Art — indenfor Portrætkunsten. Det er den,
som Eckersberg har anvendt i sit ideale Portræt af Thorvaldsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free