Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Grev Beusts Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udenrigsminister. En Tid syntes det rigtignok, som om hans
Virksomhed i Østerrig skulde give ham glimrende Oprejsning for
tidligere Nederlag, men næppe var hans Værk, det østerrigske
Monarkis Tvedeling under konstitutionelle Former, grundfæstet,
før det blev en politisk Nødvendighed at fjærne dets Ophavsmand;
han, den fremmede, havde gjort sin Gavn og fik nu sit Rejsepas,
medens en anden kom til at nyde Frugterne af det, han havde
grundlagt.
Hvad var Aarsagen til denne »kranke Lykke«? Beust selv,
til hvis fremtrædende Fejl en overdreven Beskedenhed aldrig hørte,
saa den ikke hos sig selv, men i de Forhold og Personer, det var
bleven hans Lod at arbejde med. Det Spørgsmaal, som idelig og
idelig under forskellige Former kommer igen i hans Erindringer,
er dette: hvorfor havde Bismarck altid Held og jeg altid Uheld?
Han trøster sig et Sted med, at Bismarck ikke vilde være naaet
synderlig videre end han, hvis han havde haft det samme
»Forspand« at køre med. Bismarcks Forspand i Ære, men det er dog
kun den ene Side af Sagen. Den der opmærksomt sammenligner
Beusts Personlighed, saaledes som den tegner sig gennem Memoirer,
Taler og Breve, med Bismarcks vil ikke let kunne undgaa at se,
hvem af dem der var skabt til første og hvem til anden Række.
Beust er smidigere, smagfuldere og finere dannet end sin store
Medbejler, men savner ganske hans selvsikre Energi og hans dybe,
instinktmæssige Forstaaelse af Udviklingens Retning og Behov.
Beust bliver strængt taget aldrig andet end en talentfuld Diplomat
og bevæger sig saa godt som altid paa Tingenes Overflade:
Europas regerende Kredse — Fyrster, Ministre og Diplomater —
det er for ham Verden. Med Folkene — deres Lidenskaber,
Længsler og Behov — regner han kun som med et masseagtigt
Materiale, hvilket hine ledende Kræfter sædvanlig kan udforme og
operere med efter eget Tykke. Vel véd han, at denne Masse stundum,
rystet af gaadefulde vulkanske Bevægelser, aabner sig og opsluger
dem, der færdes paa dens Overflade, men det ligger ganske udenfor
haos Ævner og Opgaver at søge at forstaa, hvad der rører sig i
disse Dybder, hvorhen deres Strømme stile og hvorledes de kan
tages i en højere politisk Udviklings Tjæneste. Han har en
forunderlig Tyrketro paa, at smaa bitte Palliativer kunde have
hindret selv de voldsomste Konvulsioner. Hvis Magternes Gesandter
i Tide havde gjort deres Forestillinger 1830 i Paris, var der ingen
Julirevolution bleven; — hvis Hofferne varmere havde sluttet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
