Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Grev Beusts Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Konferencens faktiske Forløb, men mere for den skarpe
Belysning af Baggrunden for det store diplomatiske Skuespil. Beust,
der jo paa Konferencen indtog en mod Danmark udpræget
fjendtlig Holdning, fik ved mer end en Lejlighed Englændernes
Sympati for den danske Sag at mærke paa en for ham alt andet
end behagelig Maade. Lord Palmerston indbød ham vel til et
Aftenselskab, men da Beust blev ham præsenteret, rakte han ham
blot Haanden uden at sige ham et Ord og uden at afbryde
Konversationen med sin Sidemand. Beust lod sig i øvrigt ikke
forbløffe, men vendte sig om til en Bekendt og sagde saa højt, at
Palmerston kunde høre det: „Quel dommage qu’il n’y ait pas iei t»
joumaliste allemand, comme cela ferait mon affaireu. Ogsaa Lord
Russell og Lord Clarendon modtog ham yderst køligt, og
alle Medlemmer af Huset Cambridge, der baade før og siden
viste ham saa megen Venlighed, betragtede ham under hele
Konferencen som en fremmed. Som væsenlig medvirkende til at
den antityske Stemning steg saa højt betragter han Prinsesse
Alexandra, der, nylig ankommen til England, straks havde
»taget alle Hjærter med Storm«, og selvfølgelig var han
af-skaaren fra al Forbindelse med Tronfølgerens Hof. Sin eneste
Trøst fandt han hos Dronningen, der tilsagde ham til Audiens
paa Osborne og med hvem han havde to længere Samtaler om
det »slesvig-holstenske« Spørgsmaal. Dronningen var efter Beusts
Forsikring fuldsiændig inde i Sagerne og havde ingen Omvendelse
behov; han forsikrer fra paalidelig Kilde at vide, at Dronningen
denne Gang trods alle konstitutionelle Betænkeligheder greb direkte
ind og at dette endelig bestemte det engelske Kabinets Stilling. —
Han viser sig i øvrigt paa Konferencen beredt til at gaa til det
yderste for at gennemføre de slesvig-holstenske Krav og føler sig
sikker paa, at Forbunddagens Majoritet vil godkende hans
Holdning: »havde jeg forlangt ikke blot Slesvig, men et Stykke af
Jylland med, tror jeg endda ikke, jeg var bleven desavoueret«.
Om Følelse for Danmarks og de danske Slesvigers Ret er der
ikke Tale, om han end af Klogskabshensyn erklærer sig beredt til
at gaa ind paa Slesvigs Deling.
Grev Beusts Memoirer er alt i alt den Opsigt værd, de har
vakt, og de vil bestandig blive raadspurgt af enhver, der vil lære
de sidste Aartiers europæiske Historie at kende.
N. Neergaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
