Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man denne Bog igennem, vil det springe i Øjnene hvor mange af disse, der
skyldes Opfindsomhed hos Skuespillere, der hørte til Rahbeks eget eller endog
til et senere Slægtled. Og trods hans store Kærlighed til og dybe Beundring
for Holberg, havde han ingen ret Forstaaelse af ham. Et Eksempel blandt
mange er den Serenade, Rahbek lagde Petronius i Munden under Lucretias
Vinduer; det første Vers lyder saaledes: „Nu tier alle Fugle, — og kun Athenes
Ugle — opløfter end sin Røst; — den Nattens Stilhed bryde, — højtidelig den
lyde — til min tilbedtes Lyst!‘ Dette Ordvalg, ganske uden Slægtskab med
den Holbergske Sprogtone, vilde nu skurre i lilerære Tilskueres Øren. At
Skuespillerne skulde have været heldigere i Valget af deres Moderniseringer end
Tidens kyndigste Literat synes lidet rimeligt. Saaledes kunde man gisne, at
den nuværende Holberg-Tradition i Hovedsagen skrev sig fra den Rahbekske
Tid. Dette er som sagt en Gisning, men ogsaa kun en Gisning.
Dog kan man ogsaa gøre Rahbek Uret og beskylde ham for at
misfor-staa Holberg, hvor sligt ikke er Tilfældet. Dette er netop hændet i Anledning
af Den politiske Kandestebers Genoptagelse. En anset Literaturkender og
Kritiker, Redaktør Vilh. Møller skriver saaledes, at Raadsherrerne ere rikke
foregivne Raadsherrer, som det efter en Rahbeksk Misforstaaelse hedder paa
Teatrets Plakater*. Her skal med et Par Citater af Komediens Tekst godtgøres,
at Rahbeks Opfattelse ingenlunde er nogen Misforstaaelse. Allerførst er der
Antonius’s Ord, „at nogle unge Mennesker havde bildet ham ind, at han var
bleven Borgmester, for at see hvorledes han kunde skikke sig derudi*; det
Udtryk „nogle unge Mennesker* passer kun daarligt paa virkelige Raadsherrer.
Dernæst de Ord, den hele Intriges Ophav, Abrahams, bruger: „Jeg var nylig i
Selskab med nogle af Raadet*, „mig behagede ikke samme Raads-Herrers
Foretagende*, „at skikke ham Deputerede, som fra Raadet*, og Sanderus Svar
hertil: „Vi vil selv agere slige Deputerede*. Der findes i hele Samtalen mellem
disse to Herrer intet Ord, der tyder hen paa, at de er virkelige Raadsherrer,
tværtimod den Maade, Abrahams taler om Raadet og Raadsherrerne, viser
tydelig, at han ingenlunde er Medlem af Raadet, langt snarere er han en
udenfor dette staaende fornem Mand, der har Lyst til at spille baade Raadet
og Statsmanden udi egen Indbildning et rigtigt Puds. Lader man
Raads-herreme være ikke foregivne, men virkelige, giver man dem mere godt Humør,
end der vanligvis forliges med Begrebet Raadsherre, og flere sceniske Ævner,
end der efter almindelig Antagelse nemmes under en saadan Herres meltunge
Paryk; efter Slutningen af Hr. Møllers Opsats synes han dog ingenlunde at
nære Mistro til deres Ævner i saa Henseende. Fremdeles anser han det for
sandsynlig, at de to Lakejer, der følger Sanderus og Abrahams, spiller en aktiv
Rolle i Intrigen. Dette synes dog at være at sætte Raadets Anseelse noget i
Fare, ej blot at lade dets egne Medlemmer spille Komedien med den
stortalende Kandestøber, men ogsaa at lade dem mænge sig saa med gemene Lakejer.
Nej Rahbek har Ret, det er foregivne Personer alle til Hobe, maaske med
Undtagelse af Lakejerne, og en ret Spillemaade vilde paa det kraftigste
accentuere, at alle disse Personer i Virkeligheden er forklædte unge fornemme
Mennesker med godt Humør.
Hvor faatallig det kongelige Teaters egenlige Skuespilpersonale er, viser
sig, naar det spiller et Skuespil med saa lang en Rolleliste som Den
politiske Kandestøber, ti for blot at besætte alle Rollerne, maa der tilkaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
