Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediediglning. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeppe paa Bjærget tilsyneladende til Baron. Undertiden betjæner
Digteren sig af et meget stort Apparat for at sætte det paatænkte
Bedrag i Værk: Kandestøberen bliver hjemsøgt af to foregivne
Raadsherrer, flere Raadsherreinder, to Advokater, en Kærling fra
Gaden, Oldermanden for Hattemagerlavet og dennes Vederpart,
en fremmed Præsidents Lakaj og sluttelig af et Regiment
Matroser; Drukkenboldten Jeppe faar et helt Slot med Tjænerskab
stillet til sin Raadighed. Men sædvanlig beror Intrigen simpelthen
paa en Forklædning, der enten iværksættes af den snu Tjæner,
som f. Eks. i Den ellefte Junii, hvor Henrich optræder som den
lettroende Bondesøns Fætter, eller af den listige Kammerpige, som
f. Eks. i Den Stundesløse, hvor Pernille har sin Herre til bedste,
eller af begge i Forening, som f. Eks. i Jean de France, hvor
Marthe optræder som fransk Kokette og Espen som hendes Betjænt
Er altsaa hos Holberg Tjæneren og Tjænestepigen ofte
Intrigens Ophavsmænd og Ledere, saa er paa den anden Side
Elskerparret kun et viljeløst Værktøj i deres Hænder. — Hermed
staar det ogsaa i Forbindelse, at Elskeren og Elskerinden blandt
alle den Holbergske Komedies Personer ere mindst individualiserede.
Denne Mangel er for saa vidt paafaldende, som Holberg — hvad
hans Begejstring for Ovid og Theokrit og hans Oversættelse af
en af den sidstnævnte Digters Idyller udviser — meget vel forstod
at vurdere den erotiske Poesis Betydning. Men han selv, der
næppe nogensinde havde følt Kærlighedens Magt, formaaede heller
ikke at skildre dens Fylde og vekslende Former, og han staar i
denne Henseende langt lavere end sin store Forgænger, som havde
en saa tragisk rig Elskovserfaring at se tilbage paa. Medens hos
Moliére de elskende næsten i alle Komedierne ere
forskelligartede, er i Holbergs Komedier Leander gennemgaaende den
ubændig forelskede Yngling, Leonora den undselig forelskede Mø;
deres Underholdning er oftest intetsigende og svinger mellem
banale Komplimenter og konventionel Patos. Hvor liden Vægt
Holberg selv har lagt paa Skildringen af Kærlighedsforholdet,
fremgaar maaske klarest af den mærkværdige, men hidtil oversete
Kendsgerning, at i flere af hans omfangsrigeste Komedier-som
f. Eks. i Den politiske Kandestøber og Jacob von Tyboe de elskende
fra Stykkets Begyndelse til dets Slutning end ikke veksle et
eneste Ord med hinanden. — Som Forviklingen er ligeledes
Opløsningen for det meste yderst simpel: er Formaalet opnaaet
bliver Hovedpersonen i Reglen oplyst om den stedfundne For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
