Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediediglning. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Komedier. De genfindes paa mange Punkter ogsaa i de senere
affattede, og Begynderarbejder som Den politiske Kandestøber
og Jean de France staa i teknisk Henseende — om end
behæftede med adskillige Ufuldkommenheder — endogsaa betydelig
højere end senere Frembringelser som Pernilles korte Frøkenstand
og Mascaraden, hvilket sidste Lystspil Prutz ganske med Urette
kalder »et af Holbergs bedst udarbejdede og omhyggeligst
behandlede Stykker«. Alligevel er det ikke ganske rigtigt, naar
A Legrelle og G. Brandes paastaa, at der ikke er nogen egentlig
Udvikling at spore i Holbergs dramatiske Virksomhed. Ganske
vist: en trinvis fremadskridende Udvikling som hosMoliére, Lessing,
Ibsen finde vi ikke hos Holberg; men at ogsaa han stræbte efter
en højere kunstnerisk Fuldkommenhed og i denne Henseende
gjorde væsentlige Fremskridt, se vi af den Kendsgerning, at han
underkastede en Række af sine Stykker en mere eller mindre
indgribende Omarbejdelse. Hvorvidt Holbergs Virksomhed i denne
Retning strakte sig, lader sig imidlertid ikke i fuldt Omfang
efterspore, da et betydeligt Antal af hans Stykker først bleve
trykte, længe efter at de vare affattede. Saaledes blev f. Eks.
Erasmus Montanus og Hexerie eller Blind AUarm, som efter
Holbergs Forsikring allerede vare »færdige« 1723, først udgivne i
Aaret 1731. Men den modne kunstneriske Indsigt, hvormed begge
disse Stykker ere opbyggede, gør det dog usandsynligt, at de
skulde foreligge i deres oprindelige Skikkelse i Udgaven af 1731,
navnlig naar vi betænke, at Holberg senere grundig omarbejdede
flere andre af de 1723 »færdige« Stykker, og at de Forandringer,
som han gennemførte, næsten altid ere tekniske Forbedringer.
Digteren bestræber sig efter Ævne for at udskille alt overflødigt og
forstyrrende: unødvendige Monologer, som i den første Affattelse
af Den Vægelsindede stryges: episodiske Optrin som f. Eks. flere
Gratulationsscener i den ældste Udgave af Barselstuen udelades:
Bipersoner, som Filosofen Peder Iversen (senere Magister Petronius)
i første Akt af Den Vægelsindede blive enten bragte i Forbindelse
med Handlingen eller ganske fjærnede, som den ene Officer og
den ene fulde Mand i den fjærde Akt af Barselstuen: apologetiske
Udviklinger om den Holbergske Komediedigtnings Værd og Nytte,
som de, der oprindelig fandtes i begge de nævnte Stykker,
bortskæres o. s. v.
Men ingensteds se vi Bestræbelsen efter at gøre Handlingen
simplere og mere sammentrængt fremtræde stærkere end ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
