Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kristofer Kristofersen: Skæbner - I. Lykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anammer sit Offer. Rundt som Fuldmaanen var det glatte Ansigt,
hvori Øjnene lo — smaa og runde — under en ubegrænset, blank
Pande. Fra den hvide Serviet under Hagen rundede Bryst og
Mave sig udover i en jævn Bakke; der hvilede den hvide, runde
Venstrehaand, hvis butte fem Fingre i Mag lekte med Guldsignetet
i den tunge Kjetting, mens den lige saa hvide højre i elegant Greb
holdt det fintslebne Glas udstrakt mod hver enkelt Gæst, som
rak til at gøre sig bemærket. Og da omtrent hver enkelt havde
faaet et Nik, spidsede han den lille Kirsebærmund og drak med
stille Glæde i sit Øje, satte sig saa ned, bøjede sig noget til
Venstre og drak med sin huldsalige Ægteviv, derpaa noget til
Højre og viste den gamle Tante samme Opmærksomhed, og saa
var det gjort; tilfreds lænede han sig lidt tilbage i Stolen.
Frøken-Tanten sad tilhøjre stram og værdig. Hun fortalte
sin Nabo, den blide og komplimentøse Amtmand Ridder
Luhne-streng, om Lykkebarnet, sin Brorsøn. Alt, hvad hun fortalte,
havde den gamle Husven hørt ofte før, ti hun fortalte det hvert
Aar paa denne Dag, men han var en altfor galant gammel
Kavaler til ikke at høre efter med al sin Opmærksomhed, smile
sympatetisk, nikke og bekræfte; han fik ikke spise for bare
Høflighed.
»Ja — nu er det akurat 45 Aar siden, Hr. Amtmand,*
fortalte hun knejsende; »netop paa Dagen 45 Aar siden, at jeg
saa min Henrik utilfreds. Ja — og ved De, hvad det var for
noget, Hr. Amtmand?« — Han smilte og ristede paa Hodet,
skøndt han havde vidst det i mange Aar, men han var for høflig til
at vide det nu. Og saa fortalte hun det med et skælmsk
Sideblik til Genstanden for sin Meddelelse. »Jo, han havde faat en
ABC, som Tante skulde lære ham at læse i; han var fem Aar
da — akurat paa Dagen, for det var hans Fødselsdag, nu er han
femti — aa, du store Gud, hvor Tiden gaar, Hr. Amtmand! —
Saa var han rigtig" Kar da og viste nu Bogen frem til
allesammen, kan De tænke, baade inde og ude. Men — hvad mener
De skulde hænde? Jo, saa kom Nabogutten — det er netop
Pottemageren, som sidder dernede, Henrik indbyder ham hvert
Aar for Barndommens Skyld — er det ikke rørende?––––jo da,
han havde ogsaa ABC — for han var ældre, han —, og bag i
den stod en Hane. Nu kan De vide, at Henriks ABC var meget
penere end Naboguttens; det var mange, mange Skilderier i den,
men der stod ingen Hane bag i. Jo, mere skal det ikke til med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
