Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
formige Gang. bliver man sig det ikke bevidst og kan derfor
dvæle uforstyrret ved Forestillingernes objektive Indhold. Indtræder
der derimod en pludselig og stærk Taktforandring, endog blot
ved legemlig Anstrængelse, eller naar f. Eks. ved en mægtig
Overraskelse Hjærtet staar stille og Aandedraget holdes tilbage, eller ved et
andet sympatisk eller antipatisk Indtryk Aandedraget trækkes ud til
et langt Suk eller gentages i hurtige Stød, da fornemmer Mennesket,
at der foregaar noget usædvanligt inde i Brystet og fører
uvil-kaarlig Haanden dertil. Det er dette, som man med et
populært Udtryk henfører til »Hjærtet«, Livet i Hjærtet, i
Modsætning til »Hovedet«. Det forbinder sig vel med Forestillinger
om noget udenfor os: en Overraskelse f. Eks. kommer jo af
noget objektivt, som vi opleve og se for vore Øjne; men Indtrykkets
Virkning paa vort Livs Bølgebevægelse er i Øjeblikket saa stærk,
tager saaledes Vejret fra os, at vi glemme de objektive
Forestillinger og deres Indhold og kun mærke det, som fremkaldt af
dem foregaar i vort eget Indre1). Derfor angaar Bevægelsen af
Haanden til Brystet mere Menneskets Subjektivitet, Haanden til
Hovedet mere Indtrykket af det objektive, eller hvad der gør
Indtryk som objektivt.
Men Bevægelsen af Haanden til Brystet har ogsaa et rent
andet Udgangspunkt. Den kan være ganske tørt paapegende til
andres Efterretning og udsige det samme som Sætningen: det
er mig (f. Eks. som Svar paa Spørgsmaalet: hvem tilhører
dette?). Eller den kan ledsage Spørgsmaalet: Er det mig?
(underforstaaet: — som Du mener). I slige Tilfælde gælder
Bevægelsen altsaa ikke noget Liv, der foregaar i Brystet: dette er
her blot Midten af Legemet, som paapeges i Betydningen af hele
Personen. Naturligvis bliver ogsaa selve Haandbevægelsen noget
forskellig efter den forskellige Mening, hvori den bruges: Sligt
lader sig dog vanskelig tilfredsstillende beskrive med Ord* i 2).
’) For saa vidt kunde man formode, at Bevægelsen af Haanden til Brystet
ikke alene findes blandt Menneskene, men ogsaa blandt de Dyr, der
ligesom Menneskene have Hænder til deres Raadighed, nemlig Aberne.
Jeg ved ikke, om der er konstateret noget herom; men Sagen fortjæner
i hvert Fald at iagttages.
*) En Forskel i Maaden, og dermed ogsaa i Betydningen, har Prof. med.
G. Lange gjort mig opmærksom paa: med venstre Haand tager man
sig — mere uvilkaarlig — til Hjærtet; med højre Haand slaar man sig
— mere deklamatorisk — for Brystet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
