Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
studeres efter en noget lignende Metode som slige sproglige
Fænomener. Saaledes vil den ogsaa kunne give et lille Bidrag
til vor Forstaaelse af det mærkværdige Dyr: Mennesket, som vi
alle tilhore. Hvad der i det følgende meddeles om Sagen, er helt
igennem øst paa første Haand op af Kunstens Kilder, uden at
jeg har kunnet finde nogen Vejledning i Literaturen; jeg har
endog al Grund til at tro, at Videnskaben endnu ikke har stillet
Problemet: det er jo ikke alene det, der ligger altfor fjærnt, men
undertiden ogsaa det, der ligger altfor nært, som man ikke faar
Øje paa. Om der skulde findes noget om det i de tyske »praktiske
Anvisninger« i Mimik for Skuespillere, Malere og Billedhuggere,
har jeg sandt at sige ikke eftergaaet, da jeg slet ikke kan tilskrive
slige praktiske Anvisninger i Brugen af Udtryksmidlerne nogen
Betydning. Naar Kunsten ikke benytter Motiverne i Følge en
umiddelbar Følelse for deres Udtryksævne, skulde den hellere lade
være at benytte dem. Og Teorien har aabenbart ingen Interesse
af at studere andet end det, som udspringer fra en frisk og ægte
Følelse: den vinder jo intet ved at studere, hvad der kun er en
Anvendelse af dens egne Regler.
Saa vel som alt andet, hvad der henhører under det
menneskelige Udtryk, kunde Bevægelsen af Haanden til Brystet
studeres i det virkelige Liv lige saa vel som i Kunstens Værker
— ja paa en Maade bedre, efter som det virkelige Liv dog til
syvende og sidst er Kilden baade for Kunsten og for Videnskaben.
Den kunde ogsaa studeres i Skuespilkunsten. Men Billedkunstens
Værker have den Fordel, at de ere monumentale, at de
forblive som de ere, og at de for en stor Del ere Menneskenes
fælles Ejendom, som man kan henvise til og beraabe sig paa.
Selv om man kunde fange det virkelige Livs (eller
Skuespilkunstens) Fænomener som Svaler i Flugten, kan man ikke saaledes
drage andre til Vidne paa dem som paa Kunstværkerne.
Desuden-kunne disse ikke forbigaas til Underretning om, hvorledes
Fortiden bar sig ad, med andre Ord: til et historisk Studium af
Sagen. Naturligvis kunde ogsaa Literaturens Vidnesbyrd hjælpe
noget, skøndt de i saadanne Ting tit ere mindre tydelige end
Kunstens: dem maatte det blive en Literaturhistorikers Sag at
udnytte. I de meget vigtige Partier af Fortidens Historie, fra
hvilke vi ingen eller saa godt som ingen Billedkunst have tilbage,
f. Eks. den nordiske Oldtids eller Jødefolkets Oldtid, maatte vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
