Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tegnende — maaske mere betegnende end noget andet enkelt
paaviseligt Træk — for Modsætningen mellem antik og moderne
(kristelig) Kunst. Da jeg en Gang i en Samtale med en bekendt
tysk Forsker i antik Kunst bragte dette Problem paa Bane, udtalte
han — lidt for rask —, at Antiken jo slet ikke kendte dette Motiv
(Haanden paa Brystet). Deri huskede han vel i Øjeblikket fejl,
saaledes som det kan hændes endog den lærdeste; men Ytringen
har alligevel sin Værdi, fordi den viser, at man ved et hurtigt
Overblik over den antike Billedkunst slet ikke bliver var, at
Motivet forekommer i den. Det findes ogsaa i Virkeligheden
yderst sjældent. Og om det end er Videnskabens Pligt at holde
skarpt Øje med Undtagelserne, saa har det endnu større Betydning,
at den gør den rette Forskel imellem, hvad der er Undtagelse
og hvad der er Regel. Der er aldeles ikke Tale om, at Motivet
i Antiken udfolder sig i den rige Skala af Betydninger, som det
har i den kristelige Tidsalders Kunst, og som vi i det følgende
skulle gennemgaa. Det synes endog slet ikke i Oldtiden at have
haft den Betydning, som senere er blevet næsten den almindeligste
for det (Forsikring, i religiøs eller verdslig Betydning). Og naar
Nutidens Grækere lægge Haanden paa Brystet til Tegn baade paa
Hilsen og paa Tak, saa kommer det aabenbart af en Indflydelse
fra Orienten og er ikke nogen Arv fra det gamle Grækenland.
Enhver husker, hvorledes den medicæiske Venus og de med
den beslægtede antike Statuer holde deres Hænder: Gudinden dækker
— eller lader som hun dækker — Brystet med den ene Haand, Skødet
med den anden. Det er et Motiv, som vel kan tages med i denne
Sammenhæng, men som dog kun staar i en udvortes Forbindelse
med vort egentlige Æmne. Bortset herfra har Haanden paa
Brystet i den antike Kunst, saa vidt min Erfaring strækker, kun
én tydelig Mening, nemlig Sorg; denne Mening kan Motivet, vel
ogsaa have i moderne Kunst, men forholdsvis sjældent.
Langt hyppigere forekommer i Antiken Bevægelsen af
Haanden til Hovedet, i alt Fald fra det fjærde Aarhundrede
f. Chr. at regne, i allehaande Kunstværker, i hvilke det sjælelige
Udtryk eller Sammenspil er fremhævet, som i Gravreliefer fra Athen
eller Malerier fra Pompeji og Herkulanum *). * i
’) Fortrinlige Bemærkninger om disse Motiver i den antike Kunst tindes
i A. Furtwänglers Tekst til det nye Afbildningsværk over Die Sammlung
Sabouroff (Taf. XV, XVI, XVII). — Se ogsaa Heuzeys Bemærkninger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
