Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betegne en levende Modtagelighed for Indtryk af andres Skæbne,
en fin Medfølelse; og allerede fra gammel Tid fremstilles gærne
allegoriske Personifikationer af sympatiske Sindstilstande eller
Dyder med Haanden paa Brystet. Saaledes Mansuetudo (selskabelig
Omgængelighed) paa Nicola Pisanos Prædikestol i Baptisteriet i
Pisa, Comitas (Venlighed) i Rafaels skønne Figur i
Constantins-Salen i Vatikanet, Clementia (Mildhed) f. Eks. paa Gravmæler i
Westminster-Abbediet. Her er da en fin Streg, som adskiller den
sunde og naturlige Finhed i Følelsen fra den usunde og affekterte:
Sentimentaliteten, der, hvis den skulde fremstilles allegorisk, ganske
sikkert ogsaa maatte lægge Haanden paa Brystet, ligesom den jo
gør det i det virkelige Liv. Og hermed forbinder sig da en hel
Mængde Brug og Misbrug af »Hjærtet« som Begreb og »Hjærtet«
som Symbol: den Bytten Hjærte med Jesus, der f. Eks. forekommer
i den hell. Katharina af Sienas Legende, Andagten for Jesus’s
hellige Hjærte fra det 17de Aarhundrede af, særegne Begravelser
af det udtagne Hjærte og Dyrkelsen af det, tilsidst endog af Marats
under Rædselsherredømmet 1793, m. m.
Ingres har paa et bekendt Maleri (i Louvre, coll. Duchatel)
malet Ødipus, som gætter Sfinxens Gaade. Han staar rolig lige
overfor Uhyret og holder Fingrene pegende ind imod sit Bryst.
Kunstneren har derved betegnet, at Ødipus gætter Gaaden. Dens
Løsning var som bekendt »Mennesket«; og Bevægelsen af hans
Haand siger: det er mig (Mennesket). Heri have vi et Eksempel
paa den rent demonstrative (paapegende) Betydning af, at
Haanden føres til Brystet, uden at deri blander sig noget patetisk
Udtryk af en indre Følelse. Dette demonstrative var, som vi have
set, det andet Udgangspunkt for Bevægelsen. Her forudsættes en
eller flere andre tilstedeværende, for hvem Personen paapeger sit
eget Jeg.
Det er ogsaa Løsningen af en Gaade, som giver det dramatiske
Liv til de mangfoldige Fremstillinger af Nadveren, det vil sige:
det Moment i den, da Christus udtaler Ordene: »En af Eder skal
forraade mig«, der var lige saa uforstaaelige som overraskende for
de tilstedeværende Apostle. Hvem sigtede Mesteren til med disse
skrækkelige Ord? »De bleve saare bedrøvede«, siger Evangeliet,
»og begyndte hver især at sige til ham: Herre, er det mig?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
