Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det er et nyt Vidnesbyrd om den Hensynsløshed, Vilkaarlighed og
Inhumanitet, der raader i Tysklands Grænseegne.
Mens Optanterne paa Grund af deres ulykkelige Stilling
hæmmer os stærkt i vor nationale Kamp udadtil, styrker de os
dog i visse Henseender indadtil. Udvandringen har bragt
Sønderjylland i livlig Vekselvirkning med Danmark gennem en lang
Aar-række. Den har knyttet mange Venskabs- og Slægtbaand mellem
de danske Lande paa begge Sider af Kongeaaen og derved
tilvejebragt et Samliv, hvis Betydning for den danske Nationalitet
ikke maa overses.
Da de ældste af Optantemes Sønner naaede
Værnepligtsalderen, blev der Spørgsmaal om de som Forældrene var danske,
eller om de var preussiske Undersaatter. I Førstningen betragtedes
de som danske, og det var ogsaa klart, at i det mindste de inden
1864 fødte havde erhvervet sig dansk Borgerret, da Faderen i
sin Tid opterede for Danmark. 1883 gav Regeringen imidlertid
alle 20aarige danske Undersaatter Tilhold om at lade sig indrullere
i den tyske Hær, hvis de ikke vilde udvises. De fleste af dem
underkastede sig da den tyske Værnepligt, menende at de derved
erhvervede sig tysk Borgerret. Men det har nu i Aar vist sig, at
mange af dem vedvarende betragtes som danske Undersaatter,
skøndt de er tyske Reservister. Det er sære, utrolige Forhold, men
der er Sidestykker nok til dem i preussisk Polen, hvor tyske
Reservister i de sidste Aar efter indtil 30 Aars Ophold i Tyskland
er bleven udvist som russiske Undersaatter, skøndt russisk Borgerret
tabes ved et tiaarigt Ophold i Udlandet. Og i Sønderjylland
overraskes man ikke længere ved at gøre den Slags Opdagelser, ti
Udvandringen har skabt et Virvar, som ingen kan hitte Rede i.
Tidsstrømningeme har tumlet sært omkring med mange
Sønderjyder i den sidste Menneskealder. Jeg kender to Husmænd
i en Landsby paa Østkysten, som begge deltog i Krigen 1864
paa dansk Side. Efter Fredslutningen giftede de sig, opterede
senere for Danmark og blev landflygtige. Da den fransk-tyske
Krig udbrød, var de paa Fyen; men en Nat, da de i al Stilhed
var sejlet over Bæltet for at besøge Kone og Børn, tog
Strandvagten dem til Fange, og de førtes syd paa. Man stak dem ind
i de tyske Rækker, og de maatte med til Frankrig. Der deltoge
de begge i Slaget ved Gravelotte; — senere var den ene med i
Kampene om Paris, mens den anden kæmpede mod Garibaldis
Skarer nede i Sydfrankrig. Efter Fredsslutningen kom de atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>